Rockstar Games har netop udgivet en ny trailer der viser hvordan L.A. Noire kommer til at se ud på Nintendo Switch. Snart kan du tage Los Angeles med i rygsækken og opklare kriminalsager on-the-go!

I videoen får vi små bidder af gameplay, der viser hvordan Nintendo Switch versionen kommer til at skille sig ud fra de andre platforme. Udover forbedret grafik, vil spillet også gøre brug af konsollens egenskaber.

L.A. Noire på Switch vil komme til at inkludere hele spillet og al DLC. Du vil kunne bruge dine Joy-Con controllers med gyroscop, motion-controls, HD rumble og muligheden for at bruge touchscreen input.

L.A. Noire udkommer d. 14 november på PlayStation 4, Xbox One og Switch.