Bered dig på episk-Lego-action! Traveller’s Tales og Warner Bros. Interactive Entertainment har nu udgivet lidt nyt info vedrørende LEGO Marvel Super Heroes 2’s Season Pass.

I spillets Season Pass får du hele 6 Level Packs. De tager udgangspunkt i både nuværende og kommende film og serier fra Marvel som Guardians of the Galaxy Vol.2, Black Panther, Avengers: Infinity War, Ant-Man and the Wasp, Cloak & Dagger, og The Runaways. Derudover får du også 4 Character Packs der hedder Agents of Atlas, Champions, Out of Time og Classic Guardians of the Galaxy.

Der er også dukket en helt ny historie trailer op for spillet, der indeholder hunden Cosmo the Space Dog der prøver at rekrutterer forskellige Marvel helte for at stoppe Kang the Conqueror.

LEGO Marvel Super Heroes 2 udkommer d. 14 november på PS4, Xbox One, PC og Nintendo Switch.