Det er efterhånden en tradition, at RGG Studios udgiver et nyt Like a Dragon-spil om året – og nogle gange endda to. Selvom de har perfektioneret kunsten at genbruge aktiver fra tidligere titler, må der være fart på historieskrivningen – og det kan man måske godt mærke hér. Måske er det derfor, de er begyndt at lave gaidens: kortere historier på omkring 40 timer, der udfylder huller i den større fortælling. Disse spil dropper de hundrede timer lange oplevelser til fordel for mere strømlinede fortællinger. For eksempel lærte vi i Like a Dragon Gaiden: The Man Who Erased His Name, hvad Kiryu lavede efter sin “død” i Yakuza 6 – og hvordan han passede ind i Yakuza: Like A Dragons fortælling. Nu er RGG tilbage med deres nyeste gaiden, Like a Dragon Pirate Yakuza in Hawaii, hvor en af seriens mest ikoniske figurer, “Mad Dog of Shimano” Goro Majima, kastes ind i rollen som piratkaptajn.
Efter at have gennemført Like a Dragon: Infinite Wealth, kom tanken da om, hvordan de mon vil bruge Honolulu til deres fremtidige kapitler. Da der gang på gang genbruges lokationer fra tidligere indslag. Her bindes der løse ender sammen med Majimas pirat-eventyr som centrum. Historien vi udforsker i Pirate Yakuza er egentlig ikke nødvendigt for seriens større fortælling – men det giver dog klart noget værdsat menneskelighed hos Goro Majima. Det er et unødvendigt, men MEGET velkomment afsnit, i Yakuza/LaD fortællingen.
Piratskibe sejler på havene som i opdagelsestiden, og omstrejfende bander skaber kaos på øerne. Midt i tumulten finder en ung dreng, ved navn Noah Rich, en mand der er skyllet halvdød op på stranden. Han er dækket af tatoveringer, bærer en øjenklap og husker intet om sin fortid. Men vi kender ham: Majima, Mad Dog of Shimano. Problemet? Denne version af Majima har mistet hukommelsen. Uden minder – hvem vælger han så at være i et tropisk arkipelag, hvor pirater hersker?
En af spillets store tilføjelser er skib-til-skib-kampe. Under sejlads mellem øerne støder du på andre pirater, hvilket fører til intense søslag med kanoner, maskingeværer og bazookaer. Selvom disse kampe lyder spektakulære, mangler de desværre den overdrevne flair, Yakuza-serien er kendt for. Der er ingen vilde Heat Actions, og søkampene føles derfor lidt forudsigelige. På landjorden vender Majimas klassiske Mad Dog-stil tilbage – komplet med akrobatiske bevægelser og dødbringende knivarbejde. Som nyhed introduceres Sea Dog-stilen, hvor Majima svinger sabler og affyrer pistoler for at rydde store fjendemængder. Her oplever vi nogle af de største kampe, der er set i Yakuza historien. Helt op til 100 modstandere ad gangen!
For at lykkes som piratkaptajn må Majima samle en besætning. Som sædvanligt for serien får du mulighed for at rekruttere folk ved at gennemføre substories. Du tildeler besætningsmedlemmer roller som kanonoperatører, skibsreparatører og boarding-soldater. Blandt de nye karakterer skiller Noah sig ud. Han kunne let være blevet en irriterende sidekick, men hans eventyrlyst og forholdet til sin kæledyrs-babytiger, Goro, gør ham uimodståelig charmerende.
Jason, Noahs far og skibets navigatør, bringer følelsesmæssig dybde til fortællingen. Efter år isoleret på en øde ø, hvor han forsøgte at drikke sine problemer væk, åbner han endelig op med Majimas hjælp. En anden mindeværdig figur er skibskokken Masaru Fujita – dog bliver han midtpunkt i en af seriens mest pinlige substories: en live-action dating-realityshow, der får enhver til at krympe sig.
Matthew Mercer har overtaget rollen som Majima fra Mark Hamill, og det er store sko at fylde. Men Mercer gør det utrolig godt, og han rammer det skingre Majima grin helt perfekt, så der er ingen klager fra min side af.
Lever Like a Dragon: Pirate Yakuza in Hawaii så op til løftet om en skør piratfortælling med Majima i hovedrollen? Næsten. Det er måske ikke det gyldne standardeksempel for hverken Like a Dragon-serien eller piratspil generelt, men det leverer et solidt eventyr. Med en af seriens bedste protagonister, en engagerende fortælling og en besætning fuld af mindeværdige karakterer, binder spillet løst hængende tråde fra Infinite Wealth sammen på tilfredsstillende vis.
Det er en fornøjelse at spille som Majima igen – denne gang fri for sin sædvanlige følelsesmæssige bagage. Hukommelsestabet åbner en dør til at udforske, hvem Majima egentlig er, men RGG griber ikke helt chancen. Selvom historien antyder forandring, forbliver Majima dybest set sig selv. Underholdende? Ja. Uforudsigeligt? Ikke helt.
Tak til SEGA og Ryu Ga Gotoku for, at gøre denne anmeldelse mulig.