Mario Kart 8 har fået en overhaling som vi alle nok vil syntes om. Det er nu kommet i en forbedret version på Nintendo Switch, så den kigger vi lidt nærmere på med denne anmeldelse.

Vi spillede Mario Kart 8 på Wii U, og vi var vilde med det. Så om en ny version af det samme spil holder i 2017, vil vi nu finde ud af.

Der hersker ikke tvivl om at Mario Kart er en ting der kan på hypet i gang hos alle fans. Og med Mario Kart 8 Deluxe er der ingen tvivl om at hypet blev større. For selvom det bare er en ny udgave af et populært spil som vi kender, så er der stadig en del forskel på dem.

Det som folk mest har bidt mærke i, er at den velkendte Baloon Battle vender tilbage. Folk var meget triste over denne battle mode ikke var en del af Mario Kart 8 på Wii U. Men disse tider er ovre nu, for nu er den vendt tilbage fra graven.

Baloon Battle mode er ret sjovt, og ganske afvekslende fra selve spillets gameplay. Det giver spillet lidt ekstra, så alene denne mode, vil være en god grund til at købe spillet i Switch versionen også.

En ting som også er værd at nævne i Mario Kart 8 Deluxe, er at man kan sidde der hjemme og spille online sammen med en ven på samme konsol, og helt op til 4 på samme konsol derhjemme. Og har en af dine venner en Switch med Mario Kart 8 Deluxe til, så kan i spille 8 sammen der hjemme. Så her er allerede god grund til at inviterer vennerne over til en gang Mario Kart 8 Deluxe.

Vi er vilde med udvalget af karakterer i spillet, for der er et utal af karakterer at vælge imellem, allerede fra starten af. Normalt i spil, så er det lavet på den måde, at man skal gøre et eller andet for at låse nye karakterer op. Men i Mario Kart 8 Deluxe, er det lavet sådan at der er en masse at vælge imellem fra starten af.

Der er selvfølgelig også en masse muligheder med Amiibo i spillet, og listen over kompatible Amiibo er lang. Har man nogen af dem der understøttes, så kan det anbefales at bruge dem. For de låser op for en masse herligt outfit blandt andet.

Når man kommer til selve spil delen, så er der alt det gode vi kender fra Wii U versionen. Det vil sige alle karakterer, alle baner, og det er ikke det hele faktisk. For al den DLC der var til Wii U versionen er inkluderet i Mario Kart 8 Deluxe. Så her er rig mulighed for at få tiden til at gå.

Man kan bruge en masse tid på at låse udstyr op til sine køretøjer. Det er nemlig lavet på den måde, at man skal samle mønter når man spiller, og de låser op for nye køretøjer og udstyr til disse. Og vi kan med det samme sige, at der er mange ting at låse op for.

Underholdnings værdien er stor både online og lokalt. For med det udvalg af baner og karakterer der er i spillet, så løber man ikke tør for noget at lave lige med det samme. Og selvom man er ny eller erfaren kører i Mario Kart 8 Deluxe, så er man hurtigt inde i spillet.

Man har nemlig forbedret styringen når man spiller. Det er blevet meget mere tilgængeligt, og meget nemt at få fuld kontrol over. Så selvom man kører 200CC klassen, eller den søde, men måske lidt langsomme 50CC klasse, så er kontrollen nem at gå til.

En ting der er fedt, er at der faktisk er forskel på hvordan man sætter sin kart sammen når man spiller. Det mærker man specielt ved online spil, for der har folk sat deres sammen til bedste køre evne. Det giver dig små fordele, så andre nok føler at du kører hurtigere end dem. Vi har rodet med en masse kombinationer, og kan tydeligt mærke forskel på hvilket valg man tager.

Mario Kart 8 Deluxe er et spil i en klasse for sig selv. Hvis du bare har den mindste tendens til at kunne lide en god racer titel, så er dette et must have. Spillet har så meget at byde på, og levetiden er uendelig.

Vi kan godt forstå det hype der har været omkring Mario Kart 8 Deluxe, for spillet har jo alt det som det ligger op til. Og selvom man har Wii U versionen, er denne Nintendo Switch version stadig hver en krone værd.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægSe 12 minutters gameplay fra Darksiders III
Næste indlægLocoRoco Remastered er ude nu
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
mario-kart-8-deluxe-anmeldelseMario Kart 8 Deluxe er et spil i en klasse for sig selv. Hvis du bare har den mindste tendens til at kunne lide en god racer titel, så er dette et must have. Spillet har så meget at byde på, og levetiden er uendelig.