Marvel’s Avengers fra Crystal Dynamics har været en blandet fornøjelse lige siden spillets udgivelse. Men hvis du er en af dem der har nydt spillet på PlayStation, så er der rigtig godt nyt. Spider-Man ankommer til Marvel’s Avengers her sidst på måneden!

Indtil videre er der intet gameplay eller så meget som en trailer af Spider-Man i aktion. Men nu ved vi trods alt at Square Enix og Crystal Dynamics har annonceret at superhelten kommer via patch 2.2 den 30 November. Dermed holder de også deres løfte om at Spider-Man skulle komme til Marvel’s Avengers sidst på året.

Hvad angår hans historie i spillet, så vil Spider-Man være insisterende på at gemme sin rigtige identitet. De andre Avengers er dog noget mere nonchalant om deres egne alter egos. Men Spider-Man vil komme til at forme venskaber med bl.a. Ms. Marvel og Black Widow, samtidig med at han kæmper med at være en del af et team, efter at have fløjet solo i mange år. Hvad end om Spider-Man bliver en permanent del af Avengers på fuld tid? Det må man finde ud af selv.

Da Spider-Man kun ankommer til Marvel’s Avengers eksklusivt på PS4 og PS5, så er det selvfølgelig dårlig nyt for dem på Xbox, PC og Stadia. Dette har været et meget vidt og bredt omdiskuteret emne på nettet.

Udover at Spider-Man følger med patch 2.2, vil der også komme en helt ny Raid, hvor man skal kæmpe mod superskurken Klaw, som blev introduceret i udvidelsen War for Wakanda.

Spillets Power Level vil også blive hævet fra 150 til 175, og ligeledes vil der være en ny Shipment feature. Shipments er indhold der kan købes for spillets in-game valuta, små 500 Units. Disse Units kan optjenes bare ved at spille spillet. Hver Shipment vil give indhold på tværs af de 250 in-game genstande der er i spillet, lige fra kosmetisk til ressourcer. Du har endda chancen for at få fingrene på premium kostumer.

Marvel’s Avengers er ude nu på PS4, PS5, Xbox One, Xbox Series X|S, Stadia og PC.