MSI, en af de førende producenter inden for laptops til gaming, produktivitet og professionel brug, kan i dag stolt annoncere, at den håndholdte gaming-enhed, Claw, har opnået op til 30% mere ydelse gennem en ny BIOS- og MSI Center M-opdatering. Det betyder, at Claw nu problemfrit leverer en fremragende oplevelse i de 100 mest populære spil på Steam.

Den nye opdatering til Claw, E1T41IMS.109 BIOS (også kaldet 109) og MSI Center M 1.0.2405.1401 (også kaldet 2405.1401), er blevet testet internt og har vist en markant forøget spilydelse. I Forza Horizon 5 var der tale om et boost i ydelse på op til 30%, mens spil som Fortnite og Helldivers 2 begge opnåede mere end 20% bedre ydelse end tidligere.

Den seneste BIOS-opdatering, samt den seneste version af MSI Center M, kan allerede nu downloades via Live Update-funktionen i MSI Center M eller fra MSI’s officielle hjemmeside. Med lanceringen af BIOS 109 er det også blevet muligt for alle brugere af Claw at opdatere BIOS direkte gennem Live Update-funktionen i MSI Center M for en simplere opdateringsproces. MSI Center M vil også fremover orientere brugere af Claw, når en ny opdatering er tilgængelig. For mere information om opdatering af Claw henvises til MSI’s officielle hjemmeside.

Claw leverer overlegen gaming-ydeevne sammenlignet med konkurrenterne gennem de nye BIOS- og MSI Center M*-opdateringer.

Med de nye opdateringer leverer MSI Claw overlegen ydeevne sammenlignet med sine konkurrenter i de 100 mest populære spil på Steam. I de åbne verdener i det populære Valheim leverer Claw op til 90% flere FPS, mens der i spil som Euro Truck Simulator, World of Warships og Dying Light leveres op til 50% mere ydelse.

Gennem et samarbejde med Intel arbejder MSI fortsat på at levere mere ydelse til Claw. Med hver ny BIOS- og GPU-opdatering, samt løbende opdateringer til den indbyggede MSI Center M-software, er det således planen at levere en bedre og mere glidende spiloplevelse.

For at sikre at de nye BIOS- og GPU-drivere leverer maksimale fordele, anbefaler MSI officielt at bruge følgende indstillinger under spil for at opnå den bedste spiloplevelse:

Game-related SettingSuggested Setting
User ScenarioExtreme Performance
Over Boost Enabled
In-game ResolutionFHD (1920*1080)
In-game Graphic QualityLow
XeSS (Xe Super Sampling)Performance (if applicable)
V-SyncOFF
FPS LimitationOFF

Hvis man ønsker mere information om Claw, eller har yderligere spørgsmål, er det muligt at besøge den officielle side, tage et kig i den officielle guide eller blot spørge på det officielle forum eller Sub-Reddit, hvor MSI har stillet dedikeret personale til rådighed.

Claw Official Product Page: https://www.msi.com/Handheld/Claw-A1MX

Claw Official User Guide: https://www.msi.com/Handheld/Claw-Guide

Claw Official Forum:  https://forum-en.msi.com/index.php?forums/gaming-handhelds.182/

Claw Official Sub-Reddit: https://www.reddit.com/r/MSIClaw_Official/