Hold godt fast, for Need for Speed Heat bringer det sjove tilbage til racer serien. Udvikleren Ghost Games og EA, har bragt hvad der var så godt ved Need for Speed i fortiden, ind i Need for Speed Heat og har gjort det til en overall fed oplevelse. I forhold til det sidste spil Need for Speed Payback, ser det ud til at EA har taget ved lære og har lyttet til fans af serien. Vi har givet den gas med PS4 versionen og her er vores tur med Need for Speed Heat.

Need for Speed Heat har lånt og tilpasset en del af de gamle features og spilmekanikker der gjorde bla. Need for Speed Most Wanted med politijagter. Denne gang er der heller ikke noget der stopper dig i farten såsom træer, hegn og stenmure, da det hele kan smadres. Dermed mister du aldrig momentum og følelsen af dumhed, når man sidder der med fronten inde i en hæk og hugger efter bakgearet.

Denne gang hedder byen Palm City og er direkte inspireret af Miami i Florida. Byen er stor og det samme er de omkringliggende veje uden for. Byen passer perfekt til et Need for Speed spil, med dens mange farver, eksotiske landskaber og dens mange veje der bare er klar til at få revet asfalten op.

Valget er dit!

I starten kan du vælge blandt en besætning af forskellige mennesker, som skal være dit ansigt udadtil i Palm City. Der er rigtig mange at vælge imellem, og senere kan de også tilpasses, så de kan have lige den t-shirt du lyster. Der er også et af de mere hårde valg i starten, hvor du skal vælge din starterbil. Der er 3 at vælge imellem og det er bare efter hvad du har af præferencer. Der er et væld af forskellige bilmærker i spillet, dog ingen Toyota.

Du kan vælge om du vil spille solo eller multiplayer. Vælger du multiplayer, så kommer du til at møde andre spillere på Palm Citys veje. Du kan, hvis du vil, danne eller deltage i crews bestående af optil 32 spillere. I starten er du en del af et Starter Crew og med tiden kan du gøre dit crew til noget særligt. Ændre navnet, crew tag og logo. Med dit crew kan du stige i rang og få nogle fede bonusser.

Respekt om dagen, penge om natten

Spillet byder på både en dag og nat ræs, hvor du selv har valget om hvad du helst vil. Om dagen er der almindelig officielle ræs med afspærrede veje, publikum og masser af solskin. I dag timerne kan du vinde store summer af penge, men det afhænger dog af dit omdømme. Her kommer natræs ind i billedet.

Om natten er der fuldt fart over feltet og det gælder selvfølgelig om ulovlig gaderæs, hvor politiet hurtig kommer på nakken af dig. Her opbygger du så Rep Points, som er en kombination af hvor godt du klare et ræs, hvor meget skade du volder politiet og hvor stor dit heat level er.

Heat level er i bund og grund, hvor meget du har irriteret politiet og hvor mange er efter dig. Historien tager dig forbi begge dele både nat og dags ræs, så du kommer til at prøve begge. Politiet er aggressive efter at stoppe dig, men skulle du blive stoppet, er bøden ikke stor. Du mister lidt Rep point og så er det også det.

Rep points og penge, make the car go around!

Rep Points og penge er i sidste ende med til at opfylde dine vildeste bildrømme. I forhold til Need for Speed Payback hvor det var mildest talt tortur at skulle ombygge sin bil, få nye dele eller tilpasse den på nogen måde, så har Heat holdt sig til det basale.

Du kan opgradere bilens drift, hjul, lys, farve udseende og meget mere. Det eneste der kræves er penge inde i spillet. Ser du noget du godt kan lide, køb det! Der er altså ingen loot box, spillekort eller lignende. Du kan også bruge NFS Heat Studio applikationen på smartphones, hvorfra du kan tilpasse dit udvalg af biler. Lav om på farverne, tag billeder af dine biler og del dem med vennerne.

Need for Speed Heat byder lidt af hvert, serveret med features og gameplay elementer fra diverse spil i NFS serien. Der er masser af events at deltage i, multiplayer fungere upåklagelig og alt i alt, er spillet slet ikke værst. Det er en stor forbedring fra tidligere spil og vi har i den grad hygget os.

Need for Speed Heat er ude nu på PS4, Xbox One og PC.

TL;DR
Vurdring:
Forrige indlægUd med høvdingebold i skolen – ind med E-sport
Næste indlægApple introducerer 16 tommers MacBook Pro
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. instagram/jonasplum