Som gamer og streamer er det vigtigt at have en lækker trådløs forbindelse (hvis ikke man har mulighed for kablet forbindelse). Netgear har netop lanceret en ny og ret lækker router som skulle kunne klare det meste. Læs med her:

NETGEAR, et af de førende firmaer inden for netværksprodukter, lancerer nu sit anerkendte Orbi Quad-band Mesh WiFi 6E-system (RBKE960-serien) som selvstændig router. Med tilføjelsen af et 6GHz WiFi-bånd leveres der quad-band teknologi til hurtigere internethastigheder, flere tilsluttede enheder på én gang, samt superstabil forbindelse for alle enheder.

Ønsker man samtidigt at tilslutte enkelte enheder med en kablet forbindelse, forkæler Orbi RBKE960-serien med en 10 Gigabit WAN-port samt tre 2.5 Gigabit LAN-porte, hvilket er ideelt til hjemmeservere og andre enheder, der kræver exceptionelt høje hastigheder.

Er en enkelt Orbi-enhed imidlertid ikke nok til at dække hjemmet, kan man overveje den nyligt annoncerede to-pak, Orbi RBKE962, der giver lynhurtig væg-til-væg internetadgang til hjem på op til 465m2 med WiFi 6-forbindelse, der nemt kan udvides til større rum eller tættere dækning ved at tilslutte ekstra satellitter. Med NETGEARs nyeste samlepakker er det muligt at skræddersy lige præcis det netværk og den dækning, man har brug for i hjemmet.

Mange enheder understøtter allerede WiFi 6E som standard, men ønsker man at tilføje den nyeste WiFi-standard til andre enheder, kan det gøres via Nighthawk A8000, som er en USB-adapter, der uden videre postyr, installation eller andre indstillinger sørger for, at alle kan nyde godt af farten og stabiliteten med WiFi 6E.

Tekniske specifikationer:

  • Branchens første quad-band WiFi-router: Understøtter fire WiFi-bånd – 2,4, 5 og 6GHz, til at forbinde routeren til alle dine enheder og et ekstra dedikeret 5GHz WiFi-bånd til at forbinde routeren til satellitterne (sælges som ekstraudstyr).
  • Understøtter det helt nye WiFi 6E 6GHz WiFi-bånd: 6GHz WiFi-båndet tilføjer mere end det dobbelte af båndbredden på 5GHz og løser problemer med interferens og overbelastning i 5GHz WiFi-båndet – det muliggør ekstraordinære multi-Gigabit WiFi-hastigheder for tilsluttede WiFi 6E-enheder.
  • 10 Gbit Ethernet-port til internet og 2,5 Gbps Ethernet-port til kablede forbindelser: Udnyt muligheden for lynhurtige kablede forbindelser, til enheder som hjemmeservere og lignende.
  • Mere fleksibilitet til at administrere dit hjemmenetværk med understøttelse af fire forskellige WiFi-netværk: Gør dit primære mesh WiFi-netværk sikkert via understøttelse af den nyeste WPA3 standard; IoT-netværk til alle IoT- og ældre enheder, 6GHz eksklusivt WiFi-netværk til alle WiFi 6E-enheder og Guest WiFi-netværk til besøgende.

Sikkerhed i top og tjenester der lader dig holde overblikket
Orbi Quad-band WiFi 6E Mesh Router understøtter den nye, mere sikre WiFi Protected Access 3 (WPA3), som med 128-bit kryptering beskytter den næste generation af WPA mod svage adgangskoder, der let knækkes af hackere.Yderligere inkluderer Quad-band Orbi WiFi 6E en gratis 30-dages prøveversion af den nyligt forbedrede NETGEAR Armor-tjeneste til at beskytte det tilsluttede hjem mod onlinetrusler. I modsætning til traditionelle internetsikkerhedsprodukter er NETGEARs Armour indbygget i routeren som en omfattende sikkerhedsløsning til at overvåge aktivitet, der går til og fra internettet. Det betyder, at den beskytter alle enheder på et netværk, inklusive Smart tv’er, sikkerhedskameraer, spillekonsoller, smarthøjttalere, streaming-afspillere og andre gadgets, som typisk ikke kan beskyttes med traditionel internetsikkerhedsbeskyttelsessoftware.