Til August kommer spillet mange har ventet på, Mafia: Definitive Edition. Både Hangar 13 og 2K Games har nu med stolthed vist en helt ny trailer frem, som du kan se lige her.

De to seneste spil i Mafia trilogien har kan allerede nu spilles på nutidens konsoller og PC, i mens må vi vente helt indtil August hvor det aller første spil udgives i ret så fin remake.

I den nye video ser vi dog ikke nogen form for gameplay, men traileren har fokus på historien, hvilket også er ret passende da det første Mafia spil, havde en rigtig god historie at fortælle. Vi får dog at se hvordan et spil fra 2002, nu kan se ud i 2020.

Traileren bliver den første i en serie af videoer, der vil sætte spotlight på spillets historie. Det hele ser rigtig godt ud og vi er nu spændte på at se noget decideret gameplay.

Mafia: Definitive Edition udkommer på PS4, Xbox One og PC d. 28 August, 2020.

Mafia II: Definitive Edition og Mafia III: Definitive Edition er ude nu på PS4, Xbox One og PC.