Vil du med tilbage til 1968 i New Orleans?

2K Games er klar med en ny trailer til Mafia 3, der viser, hvad du får med som forudbestillingsbonus. Alle der forudbestiller spillet får nemlig “Family Kick-Back”-pakken, der indeholder tre biler og tre våben. De tre biler er: Lassiter Leopard, Smith Moray MX 100 og Berkley Stallion. Forudbestiller du, får du også våbnene: Gator Shotgun, camo sniper og Trench 1938 Submachine gun. Se dem alle i aktion i traileren ovenfor. Musikken er leveret af CCR’s berømte sang “Born on the Bayou”.

Mafia 3 udkommer den 7. oktober til PlayStation 4, Xbox One og PC. Vi ved endnu ikke, om “Family Kick-Back”-pakken bliver tilgængelig for alle på et senere tidspunkt.

Endvidere kan vi fortælle at der skulle være over 100 sange på soundtracket. Blandt andet “The House of the Rising Sun”, “Paint it Black” og “All Along the Watchtower”. Vi kan nok godt forvente at “Born on the Bayou” også er inkluderet.

Derudover kommer der også en samlerudgave med soundtracket på vinyl, en 56-siders art book, dog tags (i stil med dem hovedpersonen, Lincoln Clay, har), imiteret læder bordskånere til drinks og Playboy-litografier.

Hvis du er interesseret i mere Mafia 3, kan du tjekke denne anbefalelsesværdige 20-minutters gameplay-video ud nedenfor.