Den kommende Xbox One controller som der har svirret lidt rygter om på nettet, har været vist frem på en østrigsk netbutik. men blev også pillet lige så hurtigt ned igen.

Grunden til at der allerede kommer en ny version af Xbox One controlleren, er at der er mange brugere af denne, der har brokket sig over at man ikke kan sætte sine høretelefoner til controlleren uden at skulle have fat i en converter, men det skulle så blive fortid nu når den nye controller kommer, for den vil nemlig indeholde et 3.5 mm Jack stik, så vi nu vil kunne bruge alle slags høretelefoner, uden at skulle have fat i en converter til det.

Hvis rygterne taler sandt, skulle den nye controller allerede være i handlen den 8. Juni i år, men da det ikke er bekræftet af Microsoft af endnu, så lader vi det være det rygte det er.