Microsoft har netop sluppet en ny opdatering løs til Xbox One der bringer lidt af hvert med sig. Der er blevet lyttet til Xbox ejere og efter feedback de seneste måneder, kommer der nu nogle af de features gamere har sat højest på listen.

Hvad definere ens person bedst på Xbox, nemlig GamerPics. Derfor er det nu muligt at have lige det billede du ønsker som dit profil billede. Dette kan nu gøres enten via en Windows 10 PC, en smartphone eller konsollen selv. Så lang tid at det valgte billede er ifølge Microsoft’s Xbox Live retningslinjer, er du good to go! Har du desuden en Xbox Club kan du nu også uploade og selv vælge billede til klubbens profil billede og baggrund.

Mixer er stedet hvor du kan streame gameplay fra din Xbox One og det er nu blevet bedre. Nu kan man streame sit gameplay med optil 3 spillere på samme tid. Du kan invitere venner og du kan ligeledes hurtig deltage i andres streams. Dette er et stort trækplaster på Mixer, der lader flere streame til samme stream på samme tid.

Har du flere i hjemmet der bruger samme Xbox One konsol, men har hver deres profil og controller? Så er her en nyttig ny feature. Du kan nu sammenkoble en profil med en given controller for hurtig adgang til  Xbox Live.

Arena har også fået sig en mindre tweak da du nu hurtigere kan se hvem der streamer i en given kamp via en ny Mixer knap.

Opdateringen er live nu og kan hentes så snart du tænder din Xbox One.

Derudover er der også en opdatering til Xbox applikationen på iOS og Android. Nu kan du bedre søge efter andre gamere og browse i din Xbox Game Pass bibliotek.