Wargaming, spiludvikler og udgiver af det førende historisk nøjagtige, flåde-multiplayer-spil World of Warships, byder det nye år velkommen på bedst mulige måde — med en opdatering, der er propfyldt med enorme kanoner og effektivt nyt flådeudstyr, hjælpsomme kommandører, spændende events og mere til. En gruppe nye europæiske slagskibe letter anker i Early Access, den franske ubåd Surcouf sniger sig vej ind i havnene som del af det nyeste Salvage for Victory-event, og en ny kommandør skabt i samarbejde med youtuberen martincitopants er klar til at lave ravage på verdenshavene. Væk fra skærmene og ude i den virkelige verden, lancerer World of Warships et nyt kulturhistorisk projekt med Naval Museum Atlas 2026 Calendar — i samarbejde med 12 kendte amerikanske skibsmuseer, er der tale om en vægkalender som et ægte samlerobjekt og et sæt gratis kampmissioner oven i.

Pan-europæiske slagskibe letter anker i Early Access

En flåde af pan-europæiske slagskibe letter anker med den helt store fanfare i Early Access, og giver spillerne mulighed for at få fingre i syv helt nye fartøjer: Yavuz Sultan Selim, Tegetthoff, Laudon, Chios, Enigheten, Gustav den Store og Thor. Hvert skib er bevæbnet med langtrækkende torpedoer, der kan uddele brutal skade, som kun stiger for hvert niveau. Deres sløring er fremragende for slagskibe, og passer fint til deres bevæbning. Fra niveau V giver en tidsbaseret nødmotorkraft-forbrugsvare mulighed for hurtigt at manøvrere til nye positioner. Fra niveau VIII og frem er overvågningsradar-forbrugsvaren også ved hånden til at opdage snu modstandere.

Det nye Event Pass fejrer disse tilføjelser, og giver de sædvanlige to fremskridtslinjer pakket med belønninger — denne gang omfatter det sløringer, to af de nye europæere, og “Honor, Integrity, Virtue”-samlercontainere. Samlingen med 60 dele er opbygget omkring Sir John Augustine Collins, viceadmiral i Royal Australian Navy, og spillerne, som fuldfører samlingen, vil modtage Collins — den første unikke Commonwealth-kommandør i spillet, der har egne talenter og forbedrede evner.

Den franske ubåd Surcouf er hovednavnet i det nye “Salvage for Victory”-event

Fra den 5. februar — i sidste uge af opdateringen — vil den nyeste iteration af Salvage for Victory-eventet give spillerne mulighed for at veksle kombinationer af ressourcer, for at åbne op for fine belønninger som den pan-asiatiske niveau VIII krydser Narai, det italienske niveau VIII slagskib Marcantonio Colonna og det sovjetiske niveau IX premium slagskib Zarya Svobody.

Blandt disse belønninger er en ægte perle fra dybet — den ikoniske franske ubåd Surcouf, et historisk fartøj bevæbnet med fire fremadrettede torpedorør, to bagudrettede tredobbelte rør, et tårn med et par 203 mm kanoner, og evnen til at tilkalde anti-ubåds luftangreb. Niveau X Surcouf har dybderestriktioner på sine værktøj, og ingen sonar- eller akustiske torpedoer til at bekæmpe fjendtlige ubåde, så hun kan bedst bruges på overfladen, hvor neddykning kun bliver anvendt til på snedig vis at nå nye positioner.

martincitopants træder ind i World of Warships

Vores prognose spår om rolige betingelser på overfladen med tvivlsomme beslutninger lige under: forvent afmålt ballade på verdenshavene, når youtuberen martincitopants sætter sejl i spillet som Commander Captain Mart, og bringer den særlige martincitopants-sløring med sig. Spillerne kan åbne op for Captain Mart og yderligere godter via en særlig mission, med en kode, som vil blive afsløret på sociale medier i nær fremtid. Et særligt Captain Mart-flag vil også være tilgængeligt i depotet.

Ny Naval Museum Atlas-kalender har 12 måneder fyldt med amerikansk flådehistorie

Hvordan kan man bedre se frem til det nye år end med en Naval Museum Atlas 2026-kalender? Udviklet i tæt samarbejde med 12 kendte amerikanske museer, hylder den ikoniske fartøjer, der har formet USA’s flådehistorie. Dette projekt inkluderer et samlerobjekt i form af en vægkalender, der kan købes på: merch.worldofwarships.com, samt en gratis online-kalender, gratis for alle spillere i januar.

Gennem in-game kampmissioner, tilknyttet online-kalenderen, kan spillerne udforske historierne bag de deltagende museumsskibe, og opleve dem direkte i en begrænset periode. Som del af initiativet vil World of Warships donere sin bid af vægkalenderens overskud til at støtte Historic Naval Ships Association (HNSA) og det igangværende arbejde med at bevare historiske flådefartøjer.

Du kan finde de komplette patch-noter her: https://worldofwarships.eu/en/news/game-updates/update-150-european-battleships/