Hvis du har købt en Nintendo Switch, så er du med til at have sørget for Nintendo har nået en vild milepæl.

Bergasala har i samarbejde med Nintendo udsendt en pressemeddelelse om dette. Den får I selvfølgelig lige her:

OVER 10 MILLIONER NINTENDO SWITCH ER SOLGT I EUROPA

10. oktober 2019 – Nintendo Switch er på vej ind i sin tredje højsæson i Europa med et salg af hardware, der er steget markant fra år til år og har nu salgsmæssigt nået en milepæl. Efter den nylige lancering af konsollen Nintendo Switch Lite sammen med flagskibet Nintendo Switch, annoncerer Nintendo of Europe, at over 10 millioner konsoller i Nintendo Switch-familien er solgt over hele Europa.

På kontinentet som helhed vokser Nintendo Switch-hardwaresalget fortsat hvert år. Hardwaresalg i 2019 er næsten 30% højere år for år og over 40% højere end samme tid på året i 2017.

”Nintendo Switch-familiens konsoller nydes af millioner af spillere overalt i Europa, og at passere en så stor milepæl er et vidnesbyrd om dens brede appel,” udtalte Nintendo of Europes præsident, Stephan Bole. ”Det europæiske salg af Nintendo Switch-hardware og -software vokser hvert år markant, og eksisterende samt nye indehavere af en konsol har et meget stort udvalg af titler at vælge imellem med meget mere på vej.”

Det store spiludvalg til Nintendo Switch-familien indeholder både rutinerede klassikere som Mario Kart 8 Deluxe og Super Smash Bros. Ultimate samt to af dette års store udgivelser Super Mario Maker 2 og The Legend of Zelda: Link’s Awakening.

Siden lancering af Nintendo Switch i marts 2017 har europæiske Nintendo Switch-ejere købt over 36 millioner Nintendo-publicerede titler, hvoraf ni har solgt i over en million hver i Europa. Disse er:

  • Mario Kart 8 Deluxe
  • Super Mario Odyssey
  • The Legend of Zelda: Breath of the Wild
  • Pokémon: Let’s Go, Pikachu! + Pokémon: Let’s Go, Eevee!
  • Super Smash Bros. Ultimate
  • Splatoon 2
  • Super Mario Party
  • New Super Mario Bros. U Deluxe
  • 1-2-Switch

Ser vi på spil fra tredjepart, så har følgende titler hver især solgt i over en halv million eksemplarer i Europa: Minecraft, Crash Bandicoot™ N.Sane Trilogy, Mario + Rabbids® Kingdom Battle og Stardew Valley.

Resten af 2019 byder på flere flotte titler til Nintendo Switch-familien: Luigi’s Mansion 3 den 31. oktober, Pokémon Sword og Pokémon Shield den 15. november, samt Ring Fit Adventure allerede den 18. oktober.