Night School Studio er et independant spil studie, kendt for at skabe narrative indie-spil med fokus på dybde, karakterudvikling og atmosfære. Studiet blev grundlagt i 2014 af Sean Krankel og Adam Hines, der begge har erfaring fra tidligere arbejde hos Telltale Games og Disney.

Se trailer her:

Oxenfree lagde grundstenen for Night School Studios omdømme som en udvikler af spil med stærke narrativer og følelsesmæssigt engagement. Her 7 år senere får vi en stand alone efterfølger Oxenfree II: Lost Signals.

Oxenfree II: Lost Signals fortsætter med opbygningen af den generelle lore som findes i spillet, men du er ikke tvunget til at spille det første af dem, da Oxenfree II fungerer som et stand alone spil. Det kan dog hjælpe spilleren med at få en bedre forståelse til hele universet og se alle de referencer den har til det første spil. Jeg har ikke selv spillet det første af spillene, og derfor gik der en del tid for mig før jeg kunne begynde at samle puslespillet og forstå den mystiske verden du Sidescroller dig igennem. Men hvis man som spiller ikke forstår det i starten, skal man ikke blive skræmt væk for det er det mystiske og den uforstående fortælling er rent faktisk også det stærkeste ved spillet.

Fyldt med en blanding af interaktive dialoger, gåder og udforskning, påtager du dig rollen som Riley, der vender tilbage til sin hjemby Camena. Man får til opgave at placere antenner rundt omkring i byen, og her møder Riley hendes makker Jakob, som skal med for at assistere. Grafikken og lyd designet bidrager til at skabe den dybe og mystiske verden, der trækker dig ind i det overnaturlige og det uforklarlige. Men lige så god lyd designet er i de rolige momenter, lige så svag er den også når spillets intensitet stiger. Det er som om tempo og lyd ikke er helt synkront, og man mister lidt fornemmelsen af at man har travlt og skal skynde sig.

I det hele taget har Oxenfree II en del problemer med tempoet. Det giver en langtrukken fornemmelse lidt for tit, men alligevel havde jeg en trang til at fortsætte udelukkende fordi Night School Studio er så fantastiske til at give mig lidt, men samtidig holde en del tilbage i det narrative, som gjorde mig ekstra nysgerrig.

Gennem spillets længde har du mulighed for at interagere i næsten alle samtaler, og Rileys bånd til Jakob, hjælper en del til fyldet i form af de uendelige samtaler de har igennem spillet, nu når tempoet daler en del. Men hvis man havde skruet tempoet op ville man nok heller ikke opleve alle de dybe samtaler som opstår på hele rejsen, så jeg kan på sin vis godt forstå Night School Studios valg, eftersom de faktisk har noget relevans i deres dialog, frem for så mange andre spil, der spreder ligegyldig dialog ud til højre og venstre.

Oxenfree II: Lost Signals er anmeldt på PS5 og ude på PS4, Nintendo Switch, PC og via dit Netflix Abonnement.

Tak til Warning up for at gøre denne anmeldelse muligt.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægCall of Duty Modern Warfare III annonceret
Næste indlægRazer er ude med et ny kuld killinger
Kasper
Jeg er en passioneret gamer, der elsker at fordybe mig i de narrative aspekter. Jeg har spillet siden jeg selv kan huske, helt tilbage til Nintendo 64 og frem til konsollerne vi kender i dag. Min primære platform er PS5 med solid backup fra Xbox Series S og Nintendo Switch.
oxenfree-ii-lost-signals-anmeldelseOxenfree II: Lost Signals har en glimrende mystik bag sig, som giver en ekstrem interesse i historien, men tempoet er med til at gøre spillet en smule for langtrukken lidt for ofte. Dialogen er god og fyldig, men det er samtidig også det som sænker tempoet. Alligevel er det uundværligt at have med, da det også giver dybden i hele spillets interaktive univers.