Han var kaptajn Picard, professor Xavier og en af de mest genkendelige stemmer i filmens verden. Men Patrick Stewart satte også sit præg på spilhistorien, ikke mindst som kejser Uriel Septim i The Elder Scrolls IV: Oblivion.
Patrick Stewart er død, 86 år gammel. For mange vil han altid være manden bag Jean-Luc Picard i Star Trek eller professor Charles Xavier fra X-Men. Men tager vi gamerbrillerne på, er der også en anden rolle, der fortjener et gensyn. I 2006 lagde Stewart stemme til kejser Uriel Septim VII i The Elder Scrolls IV: Oblivion, og selvom han ikke var med ret længe, gjorde han et indtryk, der stadig hænger ved.
Det er egentlig lidt sjovt, for i et spil, hvor man kan bruge hundredvis af timer på at udforske Cyrodiil, er det en af de første figurer, man møder, der står så tydeligt tilbage i hukommelsen. Stewart har ganske enkelt en stemme, der passer til en kejser. Rolig, myndig og med en alvor, der får det hele til at føles lidt større.
Kejseren, der satte eventyret i gang
Oblivion åbner med Uriel Septim på flugt gennem de underjordiske gange under Imperial City. Hans liv er i fare, og samtidig er der noget langt større på spil for hele Tamriel. Kejseren har haft syner om en mørk fremtid, og inden længe bliver spilleren trukket ind i kampen om rigets skæbne.
Stewart spiller ikke kejseren som en mand, der bare skal lyde magtfuld. Der er også en træthed og en vis sårbarhed i stemmen, som passer til en mand, der ved, at hans tid er ved at løbe ud. Det gør hans sidste scener mere mindeværdige, end man måske lige forventer af en figur, der forsvinder så tidligt i spillet.
Og det er netop derfor, rollen fungerer så godt. Man behøver ikke kende hele Tamriels historie for at forstå, at kejserens død betyder noget. Stewart får situationen til at føles vigtig, uden at han behøver overdrive det. Så er vi ellers i gang med et af 00’ernes mest elskede rollespil, og pludselig står man selv med ansvaret for at redde verden. Ingen pres.
Stewart vendte også tilbage som Uriel Septim gennem arkivoptagelser i The Elder Scrolls IV: Oblivion Remastered fra 2025. Dermed fik en ny generation af spillere mulighed for at opleve hans præstation, mens gamle fans kunne vende tilbage til en stemme, de næppe havde glemt.
Han var ikke bare Picard i et andet spil
Stewart havde allerede mange års erfaring med videospil, da han indtalte sine replikker til Oblivion. Hans stemme var blandt andet at finde i Star Trek: The Next Generation – A Final Unity fra 1995, hvor han vendte tilbage som Jean-Luc Picard. Senere medvirkede han i flere andre Star Trek-spil, heriblandt Star Trek: Armada, Star Trek: Bridge Commander og Star Trek: Elite Force II.
Det giver god mening, at udviklerne gerne ville have ham med. Picard er en figur, der bygger på eftertænksomhed og autoritet frem for store armbevægelser, og Stewart kunne levere begge dele uden at få dialogen til at lyde som en lang tale fra en teaterscene. Når man spiller et spil baseret på en serie, man allerede holder af, betyder det også noget, at stemmerne føles rigtige.
Han lagde desuden stemme til professor Xavier i flere X-Men-spil, blandt andet X-Men Legends og X-Men Legends II: Rise of Apocalypse. Her fik han igen rollen som den erfarne leder, der forsøger at samle et hold med masser af kræfter og mindst lige så mange problemer. Det var velkendt territorium for Stewart, men han var med til at give figuren den samme ro og værdighed, som fans kendte fra filmene.
Hans arbejde gik dog længere tilbage end de store filmlicenser. Allerede i 1993 kunne man høre ham i fantasyspillet Lands of Lore: The Throne of Chaos, og i Forgotten Realms: Demon Stone fra 2004 lagde han stemme til troldmanden Khelben Blackstaff. Det var altså ikke bare et tilfælde, at hans navn dukkede op i Oblivion. Spilbranchen havde brugt hans stemme i årevis.
Fra kejser til mørkets skikkelser
En af hans mere interessante spilroller kom i Castlevania: Lords of Shadow fra 2010 og efterfølgeren Castlevania: Lords of Shadow 2 fra 2014. Her spillede Stewart Zobek, en figur, der passer ind i seriens mørke fantasyunivers, hvor det sjældent er helt ligetil at vide, hvem man kan stole på.
Det er en anden side af Stewart end den, vi møder i Oblivion. Han kan stadig lyde rolig og overbevisende, men her ligger der mere mystik under overfladen. Det er med til at give figuren en anden karakter, selvom man stadig kan genkende stemmen med det samme.
Senere medvirkede han også i spil, der ikke havde nær samme store budget eller kendte univers. I My Memory of Us fra 2018 var han fortæller i en historie med inspiration fra Anden Verdenskrig, mens han i Shadow Point fra 2019 lagde stemme til Edgar Mansfield. Han medvirkede også i Felix the Reaper samme år.
Det er måske ikke titler, der står øverst på listen over Stewarts mest kendte arbejde, men de viser, at hans stemme kunne bruges til mere end store helte og magtfulde ledere. Han kunne også føre spilleren gennem en historie, hvor det var fortællingen og stemningen, der skulle bære oplevelsen.
En stemme, man genkender med det samme
Der findes masser af dygtige stemmeskuespillere i spilbranchen, og i dag er det blevet helt almindeligt at se store film- og tv-navne lægge stemme til spilfigurer. Men et kendt navn gør ikke automatisk en rolle mindeværdig. Det handler også om, hvordan stemmen passer til figuren, og hvad skuespilleren kan tilføre de replikker, der står på papiret.
Stewart havde en særlig evne til at få dialogen til at føles naturlig, selv når han talte om kejserriger, rumskibe eller overnaturlige kræfter. Han kunne give en figur autoritet uden at råbe, og han kunne skabe alvor uden at gøre hver eneste sætning dramatisk. Det lyder måske simpelt, men det er netop den slags, der kan få en figur til at føles som mere end pixels på en skærm.
I Oblivion får vi kun en lille smagsprøve på det. Alligevel er kejserens stemme en del af det, mange husker ved spillets begyndelse. Den sætter tonen for eventyret, før spilleren for alvor får lov til at bestemme sin egen vej gennem verdenen.
Patrick Stewart efterlader sig en lang karriere på tværs af teater, film og spil. De fleste mindeord vil naturligt handle om Picard, Xavier og hans mange år på scenen. Men hans arbejde i spil fortjener også at blive husket, for han var med til at give nogle af vores yndlingsuniverser en stemme, der var svær at erstatte.
Næste gang man starter Oblivion, er Uriel Septim stadig der i de første minutter. Verdenen er måske blevet flottere med remasteren, men stemmen er den samme. Og for os, der har et særligt forhold til spillet, er det en fin påmindelse om, at en god præstation kan leve videre længe efter, at rulleteksterne er kørt.
Tak for eventyrene, Patrick.