Vi kan ikke komme uden om at Playstation gennem tiderne har haft mange ikoniske helte. Vi kan nævne Crash Bandicoot, Knack og Drake fra Uncharted. Men en helt som er kendt af mange men alligevel ikke hypet som andre får nu en Remastered udgave på Playstation 4.

Vi vil nu se nærmere på PaRappa the Rapper Remastered som netop er landet på Playstation 4. Første gang PaRappa the Rapper så dagens lys var på Playstation 1 tilbage i 1997 (1996 i Japan), og der fik han vild omtale fordi de var så nytænkende den gang.

Spillet bød på den rappende hund PaRappa the Rapper, og spillet fik hurtigt opbygget sig en større fanskare. Den selvsamme fanskare (os inklusiv) blev glade da spillet blev annonceret til at komme i en Remastered udgave, som vi nu har haft igennem anmelder maskinen.

Det var med stor glæde PaRappa the Rapper Remastered blev startet op, for efter at have set de knivskarpe videoer af spillets præsentation, kunne man da ikke andet end at glæde sig.

Glæden var uden tvivl også meget stor da spillet blev spillet igennem for første gang. Der kom dog hurtigt et skår i glæden. For når filmsekvenserne vises virker det som om der slet ikke er sket noget siden vi spillede det på Playstation 1 i 1997. Det kan man godt undre sig over da selve spillet har fået en vild overhaling. I kan selv bedømme det ved at se den video der er vedhæftet nyheden her, med vores forsøg på bane nummer 2.

Spillet er 110 % som man husker det, for der er ikke sket meget andet end at det er blevet pænere når man spiller. Det er dog ikke helt korrekt alligevel. For der er da kommet hele 2 nye ting. Der ”Feel the Beat” og ”See the Beat” som nyheder i spillet.

De 2 nyheder er ikke revolutionerende men gør at spil oplevelsen forbedres en smule. Det er visuelt nemmere at se hvornår der skal trykkes, og der er også en vibrations effekt i din Dualshock 4 controller.

Vi har stadig mareridt over banen med den kære hønemor i køkkenet, for den var den gang meget svær at mestre. Vi kan uden at sige for meget fortælle at den stadig er lige så svær.

Men vi kan med det samme sige, at det desværre ikke giver os en bedre mulighed for at mestre spillet. For vi husker at det var svært med timingen når man spiller kontra hvornår der skal trykkes. PaRappa the Rapper Remastered lider under samme skæbne, og det er stadig lige så svært at mestre spillet. Men et lille fif til nye spillere som os der har spillet det meget den gang fandt ud af. Tryk lidt senere end du egentligt ville, så er du godt på vej.

For fans af PaRappa the Rapper så husker vi jo at der var 6 baner denne gang, og det er der stadig. Der er desværre ikke tilføjet flere baner end der var den gang. Men prisen er også derefter, så de 6 baner er helt fint, og man føler stadig at man får lidt valuta for pengene.

PaRappa the Rapper Remastered er et herligt gensyn med vores rappende hund og hans søde venner. Spillet kan varmt anbefales for folk der vil have et sjovt spil til de mørke aftener. Og ikke mindst til dem som spillede det den gang på Playstation 1 og var vilde med det.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægSucker Punch annoncerer måske nyt spil under dette års E3
Næste indlægTrailer – Pokémon The Movie: I Choose You!
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
parappa-the-rapper-remastered-anmeldelsePaRappa the Rapper Remastered er et herligt gensyn med vores rappende hund og hans søde venner. Spillet kan varmt anbefales for folk der vil have et sjovt spil til de mørke aftener. Og ikke mindst til dem som spillede det den gang på Playstation 1 og var vilde med det.