Af og til dukker der patenter op på nettet der fanger ens interesse og denne her er bestemt værd at kigge på. Et patent tyder på at når PlayStation 5 udkommer, så har dens controller DuelSense, nogle helt unikke features med sig.

Rapporteret af Segment Next, så skulle et nyt patent fra Sony Interactive Entertainment, gøre DuelSense controlleren i stand til at registrere hvem der holder controlleren, og dermed logge dig automatisk ind på din PS5.

DuelSense skulle have systemer bygget ind i sig såsom gyroscope, accelerometer og en magnometer. På den måde ved controlleren hvem der holder controlleren, via disse forskellige systemer.

“The gyroscope sensor detects an angular velocity of the controller; the accelerometer sensor detects an acceleration of the controller; and the magnetometer detects magnetic flux density which changes in response to motion of the controller.”

Men selvfølgelig er der intet der er officielt meldt ud endnu. Men patentet kunne give gode tegn på hvordan vi kommer til at bruge den kommende PlayStation 5. Det tyder også på at denne teknologi, vil kunne blive brugt i blandt andet DualShock 4, PSVR og Move Controller.

Så det bliver i den grad spændende at se, om bare det at tage sin controller op i hånden, bliver den nye måde at logge ind på ens PSN med.