Det helt store PlayStation Showcase 2021 vises i aften. Showet skulle blive rigtig stort og med tæt på 40 minutter, får vi annonceringer fra både store og små udviklere. Dette er showet de fleste har ventet på i år. Hvornår og hvordan kan du se med, hvad kan vi forvente og mon rygterne taler sandt? Få overblikket her.



Selve PlayStation Showcase 2021 sker i dag d. 9 September kl. 22:00. Du kan se selve showet via enten YOUTUBE eller via TWITCH. Det hele kommer til at tage ca. 40 minutter, hvorfra vi får annonceringer og trailers fra blandt andet diverse Sony PlayStation Studios egne udviklere og tredjepartsudviklere.

Hvad angår hvilke spil vi får at se, er intet bekræftet. Så de annonceringer der kommer vil være en overraskelse for alle. Vi ved dog at de spil der vises, er dem der har udgivelse til vinter og ud i fremtiden.

Der går rygter på at vi muligvis får nogle ret så spændende titler at se. Vi spår at der muligvis bliver vist noget relateret til Horizon Forbidden West, The Last of Us Part II Factions, Gran Turismo 7, Deathloop og forhåbentlig God of War Ragnarok.

Men rygterne har i den grad været spredt vidt og bredt de seneste dage og nogle tror at vi måske får nogle glimt spil såsom et nyt Crash Bandicoot spil, Men in Black til PS5, et nyt Infamous, Alan Wake Remastered og hvad PlayStation Plus for Oktober har at byde på.

Alt i alt, så ved vi faktisk ikke særlig meget. Men i aften bliver vi alle klogere og kan glæde os til de mange nye spil som er i vente på PlayStation. Vi laver som altid en opsamling på showet, så du får det fulde overblik over alle annonceringer. Det bliver utrolig spændende!