Vi vil nu tage jer med en på en rejse til Pokémon universet endnu en gang. For nu er der udgivet et nyt Pokémon spil i rækken. Byd stort velkommen til Pokémon Sun og Moon som begge er udgivet på Nintendo 3DS.

Der er udgivet både en Sun og en Moon udgave af spillet, så man skal tænke lidt over hvilken version man vil ud og investere i. Gameplay er det samme i begge versioner, men der er fordele ved hver enkelt. Forskellen ligger mest i de eksklusive Pokémons man kan få i spillet. Vi har set på Pokémon Moon udgaven.

I spillet spiller man med en 11 årig dreg (eller pige hvis man hellere vil det), som er i det tropiske paradis Aloha. I dette paradis, der er flere øer som man skal igennem, og måden man gør dette på, er at slå den bedste træner på hver ø.

Det lyder måske lidt tamt, men det er faktisk lige som det skal være. For man kæmper sig stille og roligt op af med sine Pokémons, og så gør man sig klar på den store kamp på hver ø.

Vi kan med det samme sige, at spillet ligger i den flotte ende af hvad Nintendo 3DS kan levere. For spillet er meget stemningsfuldt og det er et ret flot univers man har skabt i Aloha verdenen. Vi bliver selvfølgelig ikke blæst væk af den flotte grafik, men det passer perfekt til Pokémon verdenen.

Når man starter spillet op, så ligner det tilnærmelsesvis det vi kender fra de andre Pokémon spil fra hovedserien hvilket er lækkert. Og en god ting er at spillet er lige til at gå til. Det starter roligt ud og er ret nemt at gå til i starten. Men inden længe finder man ud af der faktisk er lidt sværhedsgrad i spillet.

Man får som bekendt jo mulighed for at fange en masse Pokémons i spillet. Og man skal lige huske at tænke sig om hvilke man vælger at bruge i kamp, og ikke mindst huske at bruge dem man vil have med i de store kampe.

Spillet byder nemlig på et herligt level system til ens Pokémons og det fungerer lige som det skal. Ikke nok med du får XP til den du spiller med, men du får også til de andre på det hold du har sat hvilket er lækkert. Men en ting der er ret vigtigt at huske er, at man ikke bare skal brage igennem spillet, for så skaber det problemer.

For som før nævnt, så har spillet en hvis sværhedsgrad, og den får man at føle hvis man bare brager der ud af uden at tænke sig om. Men tænker man sig en lille smule om, så er spillets sværhedsgrad lige i skabet.

Man kan spille det på mange måder. Man kan jo komme igennem spillet uden at fange dem alle sammen, hvilket er en god mulighed. Men der kan jo nemt gå samler i den, for der er en masse unikke Pokémons at få fat i når man spiller Pokémon Sun/Moon.

Vi kan med det samme sige, at der er en masse at tage sig til i Pokémon Sun og Moon. Specielt hvis man har en lille samlermani.

Pokémon Sun og Moon er et spil som man SKAL have stående i samlingen hvis man er inkarneret Pokémon fan. Og selvom man ikke er den store Pokémon fan, men godt kan lide det lidt en gang imellem, så er spillet også et der er et køb værd.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægKom i julestemning i Fallout Shelter
Næste indlægNy Nintendo Switch eksklusiv annonceret
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
pokemon-sunmoon-anmeldelsePokémon Sun og Moon er et spil som man SKAL have stående i samlingen hvis man er inkarneret Pokémon fan. Og selvom man ikke er den store Pokémon fan, men godt kan lide det lidt en gang imellem, så er spillet også et der er et køb værd.