Gad vide hvad der sker hvis man tager Yoshi’s Woolly World fra Wii U, Poochy og smeder det sammen med en Nintendo 3DS? Det vil vi nu finde ud af med denne anmeldelse af Poochy & Yoshi’s Woolly World som snart lander på Nintendo 3DS.

Nintendo har endelig valgt at vi kan få Yoshi’s Woolly World med på farten, for nu har de lavet en ”ny” version af spillet kaldet Poochy & Yoshi’s Woolly World. For det første er det en port version af det originale spil, men det stopper ikke her. For der kommer selvfølgelig nye funktioner i spillet nu da vi får en ny titel.

Noget som gør at man er vild med en 3DS er når der kommer de rigtige platform spil til den. For er der noget som en 3DS er god til så er det platform spil. Og vi kan med det samme sige, at det hellere ikke er en undtagelse denne gang. For kort efter man har startet Poochy & Yoshi’s Woolly World op, så emmer spillet langt væk af en platformer der når langt.

Først og fremmest i Poochy & Yoshi’s Woolly World, så er trækplastret selve spil delen, som vi kender fra Wii U. For alle de baner der var i Yoshi’s Woolly World er selvfølgelig også med i det her spil. Så dem som har prøvet det, ved at der er meget at tage sig til, og det er spækket med timevis af underholdning.

Spillet er som sagt en platformer med stort P, og det egner sig 100% til Nintendo 3DS. Først og fremmest på grund af det er lige til at gå til. Det henvender sig både til nye og gamle fans af Yoshi. Plus det har alt hvad man kan forlange af en platformer nu om dage. Vi må erkende at vi aldrig bliver træt af denne type platform spil. For de levere varen gang efter gang.

Nintendo har formået at lave denne port lige som man kunne ønske sig. For vidste man ikke det var en port version, så ville man ikke ligge mærke til det. For spillet er som skabt for 3DS konsollen, og det kører flydende.

Nyt spil, ny Amiibo:

En ny og lækker ting der er tilføjet i Poochy & Yoshi’s Woolly World er en ny Amiibo. Der bliver sammen med spillet mulighed for at købe en Poochy Amiibo. Og allerede da vi fik fingrene i denne søde lille garn Amiibo blev vi solgt. For først og fremmest er det en sød lille Amiibo som har det sødeste garn look, men den tilbyder også noget lækkert i spillet.

Når man bruger denne Poochy Amiibo i spillet, så kan man først og fremmest kalde ham frem i hvilken som helst bane for at hjælpe dig videre. Men det er ikke det vi ser som det bedste. For man kan også låse op for nogle Time Trial baner, som også giver spillet ekstra gameplay tid, hvilket vi er vilde med.

En sjov feature der også er i Poochy & Yoshi’s Woolly World er ”Yoshi Theatre”. Det er en lille feature hvor du kan se små animations film. Og når du har set dem, så får du spørgsmål du skal svare på, og svarer man rigtigt er der gevinst at hente, så det kan godt betale sig. Der kommer en ny video hver dag, så man skal huske at gå ind og se den nye video hver dag. For de låser ikke sig selv op uden du er inde for at se dem.

Der er hele 31 videoer at gå i krig med, så for at se dem alle, kræver det man logger ind 31 dage i træk. Men det er uden tvivl det hele værd at gøre det. Det kan varmt anbefales at se dem, for de er virkeligt sjove. I kan se et lille eksempel på en af videoerne her, for her har I den første video man får af se:

Vi må nok erkende at i Poochy & Yoshi’s Woolly World har ramt os lige der hvor det skal. For spillet er jo perfekt som en 3DS titel, og en must have titel for både fans af Yoshi og Platform genren.

Poochy & Yoshi’s Woolly World kan varmt anbefales til de mørke tider vi er i nu. Spillet har mange timers gameplay gemt i sig. Og der er hele tiden noget at tage sig til. Vores anbefaling er klart at købe spillet sammen med den Poochy Amiibo, for med den er spillet fuldendt. Køb det før din nabo!

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægSteam Workshop nu ude til Motorsport Manager
Næste indlægNioh Anmeldelse.
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
poochy-yoshis-woolly-world-amiibo-anmeldelsePoochy & Yoshi's Woolly World kan varmt anbefales til de mørke tider vi er i nu. Spillet har mange timers gameplay gemt i sig. Og der er hele tiden noget at tage sig til. Vores anbefaling er klart at købe spillet sammen med den Poochy Amiibo, for med den er spillet fuldendt. Køb det før din nabo!