Kender du det hvor et spil kan rive alle vederstyggelige tanker frem i dig, og få dig til at have det godt med det? Når blodet sprøjter, lemmerne flyver og skrigene drukner i gurglende blods-host. Hårene i nakken rejser sig med mundvigerne og hvert billede fører dig videre, tigger dig om at fortsætte. Mere. Vildere! Den græske mytologi har altid været et sandt overflødighedshorn af gode historier og store helte (den nordiske mytologi venter stadig på sit store gennembrud) men før God of War var det ikke kendt i gamingverdenen. Kratos, eller “κράτος” (Cratos) på græsk, er personificeringen af styrke og magt og det er ham der leverer løjerne. Festen byder på de mest uhyggelige torturinstrumenter af våben i alle afskygninger og tusind måder at ekspedere sine fjender på. Ikke én dråbe blod forbliver i deres livløse kroppe og deres sjæl tilhører Kratos alene.
Kratos blev brugt af guderne. Fulgte deres ordrer om at dræbe Krigsguden Ares, for at få tilgivelse for hans tidligere synder. Men guderne forrådte Kratos og han søger nu at destruere dem i Olympen. Det gode gamle hævn plot.
I God of War 3 har Kratos allieret sig med de enorme Titaner og flere dele af spillet vil faktisk foregå på en titan eller med en i baggrunden. Man skal forberede sig på enorme ændringer i landskaberne når titanerne bevæger sig, og mytologiske monstre i alle afskygninger til at stoppe festen. Sony’s Santa Monica Studios har givet våbnene hver sin play-style så de føles mere forskellige, hvilket skulle sørge for at man hverken kan eller vil gå igennem med et enkelt. Derudover er det blevet muligt at gribe en fjende og pløje vejen, løbende med ham foran sig.
Grafikken ser indtil videre fremragende ud og fornemmelsen af de brutale fights og episke øjeblikke man kender er intakte. Der vil ingen synlig loadtid være i spillet, men det vil muligvis kræve en mindre install.
Fjenderne er blevet mere agressive og indtager flanke positioner og står ikke og venter mens en anden slår. De opstiller sig i formationer med skjold og er styret af en slags commander og slår man ham ihjel, bliver resten nemmere at komme af med. Man kan også bruge magi, sætte ild til en fjende og få det til at sprede sig mellem flere. Der vil være op til 50 fjender på skærmen på én gang og de vil se forskellige ud, selvom de er samme type.
Mange fights er krydret med en mini boss fight, og specielt varulve-løven med gedehovedet og slangehalen er bestemt federe end den lyder og kræver flere våben skift at komme af med. Der kommer selvfølgelig også en masse mega boss-fights, hvor Hades og Helios er confirmed iblandt dem.
Den store huletrolds lignende Kyklop er tilbage, men denne gang kan man hoppe op på ryggen af ham, bore sit sværd ned i hovedet på ham og smertepåvirke ham rundt, svingende med sin enorme kølle så de mindre fjender flyver omkring. Det hele slutter med et fantastisk brutalt quick-time event, designet til at rykke en smule i gag-refleksen, og fremkalde tilråb hos dig og dine venner. Tiden vil vise om Kyklopen er det eneste monster du kan kontrollere på den måde.
ESRB kan takkes for Censuren man har set i de første par trailers, men den vil være helt væk i spillet, og de omdiskuterede sex minigames, som har været med i hvert spil i serien, vender med alt sansynlighed tilbage!
God of War 3 tegner til at blive endnu et fantastisk spil i serien, og denne gang med Playstation 3 grafik i ryggen. Det afprøvede og finpudsede gameplay der bare virker, med nye twists og helt nye ting at forholde sig til. Det bliver det sidste kapitel i historien, men universet har meget mere i sig og fortsætter med alt sansynlighed længe endnu.
Der kommer hele tiden nye informationer om spillet, og vi skal selvfølgelig nok holde jer opdaterede! Indtil da kan du forarges og forundres med lidt film-snas fra spillet.
Marts 2010 kan ikke komme hurtigt nok!
Gameplayet her under er bestemt ikke Disney, og hvis ikke man er så gammel, er det nok en god idé at spænde gummi-lagenet ekstra godt om madressen før sengetid.
Part 1:
Part 2:
Part 3:
Part 4:
Part 5: