infamous_finalA

Det er dagen før dagen hvor spillet inFAMOUS udkommer. Vi er blevet inviteret til inFAMOUS PR-event i Falkoner Bio på Frederiksberg. Klokken er lidt i 12 og jeg bevæger mig hastigt fra metroen og over til biografen som ligger 200 meter derfra. Hvilket syn! Alle vinduerne er proppet med inFAMOUS-plakater. Der ser til gengæld ret stille ud. Ikke så mange mennesker, men jeg er trods alt lidt tidligt på den. Jeg går indenfor til velkomsten, som består af sandwich og diverse vand og mens jeg står der og tygger, kommer flere og flere folk til. Vi bliver guidet ned til sal 6 hvor vi samles.


infamousevent

Billede fra inFAMOUS PR dag

Bruce Oberg, programmeringsleder og medstifter af Sucker Punch Production, præsenterer trailerne som derefter bliver vist. Den traditionelle trailer som viser Cole’s (hovedpersonens) kræfter, traileren der viser noget om verdenen og en tv-trailer fra USA. Bruce Oberg giver derefter en gennemgang af deres produktionsfirma og fortæller om idéen bag inFAMOUS.

Hovedtanken bag spillet var, at skabe et nyt, moderne og fedt helte spil i adventure form, hvor man giver spilleren muligheden for at vælge, hvad man ville gøre med sine superkræfter, hvis man fik dem. Vil man være god og “famous” eller ond og “inFAMOUS”? Alt hvad man går og laver i byen har konsekvenser for, hvordan at byen behandler dig. Det vil sige at hvis du f.eks. vælger at være en god helt, så kan du får problemer med, at få hjælp fra politiet, hvis du smadrer politistationen i nærheden. Og omvendt, kan du komme i store problemer, hvis du er ond og ikke har smadret politistationen. For så er det dig de skyder på og ikke dine “rigtige” fjender. Hvis du vælger at smadre en tankstation, politistation etc., så vil den bygning være smadret resten af spillet igennem. Byen husker hvad du har gjort og karma er en stor del af dette spil. Hvis du er god, sætter folk plakater op af dig og tager billeder af dig, og hvis du er ond, så flygter de. (Ville jeg vist også gøre)

infamous580recap

Cole som ond. (Læg mærke til udseende.)

Historien foregår i Empire City og du er, som sagt, hovedpersonen Cole. En eksplosion i byen udrydder en stor del af befolkningen, men Cole er så heldig at overleve og samtidig giver denne eksplosion, ham elektriske kræfter. Spiderman bliver bidt af en edderkop, Cole overlever en eksplosion, de har alle deres sjove baggrundshistorie. Efter denne eksplosion udvikler der sig en form for anarki og nogle mystiske folk overtager byen. Det er din mission at finde til bunds i dette mysterie, som langsomt udvikler sig igennem spillet. En god historie som kan udvikle sig på mange måder.

Spillet er rent grafisk tilfredsstillende. Det er selvfølgelig bedst når det er dag, i spillet, og om aftenen kan det blive lidt kornet og dystert, som man normalt ser i sådanne spil. Spillet kan sagtens følge med alle dets konkurrenter på dette punkt. Jeg vil ikke gå så dybt i dette, da gameplay ofte er det der er det vigtigste. Selvfølgelig skal grafikken være på et niveau, som er tilfredsstillende, og det er det her.

Gameplayet er lækkert. Du kan klatre på huse, lygtepæle, container, alt der bare har en kant kan du klatre op på. De har lavet Cole lidt “sticky”, sådan så hvis du misser en lygtepæl bare en lille smule, så griber han fat i den alligevel. Det er dejligt for spilleren, for et spil som dette kan blive ret langtrukkent, hvis man skal bruge alt for meget tid på præcision i sine spring. Spiludviklerne har fra start af tænkt, at hvis spilleren kunne se en bygning, så kunne han også komme derhen. Sådan er spillet. Hvis du kan se en bygning fra lang afstand kan du løbe derhen og klatre op på toppen, hvis du vel og mærke har lyst til det. Ens forskellige angreb, udvikler sig gennem spillet, så man igennem at gennemføre missioner, dræbe fjender og sjove væsner får XP, som man så kan bruge på nye skills du kan bruge i kamp. Rigtig god måde at bygge et spil op på, og det er også dejligt for spilleren, for så kommer der hele tiden noget nyt og spillet bliver, på den måde, ikke så trivielt. Der er både gode og onde skills og det er op til dig om du vil vælge den ene eller den anden side, du kan også vælge at bruge begge. Det kan være svært at balancere mellem god og ond, men det er også med til at gøre spillet sjovere.

infamous2

Cole som god. (Endnu engang, læg mærke til udseende)

Frygten for mig, denne dag, var vedrørende sidemissionerne i spillet. Der er 35 hovedmissioner i spillet og ca. 100 sidemissioner af 15 forskellige typer. Jeg blev så dejligt overrasket da Ken Schramm fortalte, at man slet ikke behøver at gennemføre sidemissionerne, men bare kan fyre løs i hovedmissionerne. Til gengæld bygger du mere “fame” op ved at klare sidemissionerne og hjælpe befolkningen rundt omkring i byen. Senere fortalte Bruce Oberg mig, at de ville lave et varieret spil, som langsomt opbygger sig selv og at spilleren så selv kan få lov til at bestemme hvad de vil gøre for/mod byen. Hovedmssionerne har ca. 13-15 timers spilletid og med sidemissionerne, er der masser at slå sig løs i.

inFAMOUS kommer ikke til at indeholde nogen form for online spil. Ikke noget online co-op eller lignende. Ligesom med Uncharted har de også valgt at skære denne del fra i dette spil. Ken Schramm fortalte at de nu har brugt 3½ år på at udvikle et genialt singleplayer spil og man ved aldrig hvad der kan ske i fremtiden. Uncharted 2 indeholder onlinefunktioner og man ved aldrig om der kommer en inFAMOUS 2. Det må tiden vise, men indtil nu kan vi få lov til at hygge os med dette singleplayer spil.

Jeg tog til dette event med lidt negative tanker, efter at have prøvet demoen troede jeg, at det her spil kunne blive utroligt ensformigt i det lange løb. Den tanke er væk nu og jeg skal helt sikkert have inFamous. Spillet udkommer imorgen, d. 27 maj og jeg er blevet ret opsat på, at det her spil er et jeg må eje. Det skal prøves.

Jeg er fyldt med informationer omkring dette her spil, så det er svært at få det hele med. Hvis du har noget spørgsmål kan du bare skrive en kommentar, og så har jeg måske et svar.