Bethesda Softworks har officielt annonceret Rage 2 sammen med en trailer, cover art og en hjemmeside for spillet. Efter det store læk af Walmart Canada, er tvivlen der ikke mere og der bliver nu lagt op til ny fed åben-verden FPS oplevelse.

Rage udkom tilbage i 2011 og nu mange år senere får den en efterfølger. Bethesda Softworks er klar med hvad de kalder en “true open world FPS experience”. Der vil være rig mulighed for at destruere omgivelserne og gøre spillets verden til en brutal legeplads.

“Dive headfirst into a dystopian world devoid of society, law, and order. RAGE 2 brings together a true open world FPS experience where you can go anywhere, shoot anything, and explode everything.”

Selvom der skete et massivt læk fra Walmart Canada, har det hele tiden været hensigten at annoncere og vise spillet allerede nu. Bethesda Softworks egen VP for Marketing Pete Hines skrev på Twitter, hvordan de har måtte improvisere en smule mht. annonceringen, men at det hele tiden var planen at det skulle ske nu.

Så ingen skade sket. Pete Hines og hans team har haft det sjovt med at give små hints på Twitter og de er spændte på spillets modtagelse.

Udover traileren du ser øverst, er der også udgivet lidt cover art for den Nord Amerikanske udgave af spillet.

Rage 2 udkommer på PS4, Xbox og PC. En dato er endnu ikke kendt, men den får vi sikkert snart at vide.