Et nyt samarbejde gør nu Refurbed til den eneste forhandler af istandsatte GoPro-kameraer i Danmark, Sverige og Irland. 

Refurbed, som er Europas hurtigst voksende online markedsplads for istandsatte produkter, indgår nu et nyt samarbejde med GoPro, som er kendt for sine populære actionkameraer. Som en del af aftalen bliver udvalgte istandsatte GoPro-produkter fremover kun tilgængelige hos Refurbed i Danmark, Sverige og Irland.

Samarbejdet er Refurbeds første større brandpartnerskab inden for forbrugerelektronik. Det understreger, at istandsatte produkter i stigende grad vinder indpas i nye produktkategorier og ikke længere kun omfatter telefoner og computere.

Det sker på baggrund af en vellykket pilotfase, hvor salget af GoPro-produkter på Refurbed steg med 195 procent. Det vidner om en markant interesse blandt forbrugerne for istandsatte kameraer i høj kvalitet.

Fra nu af kan forbrugere i Danmark, Sverige og Irland købe istandsatte GoPro HERO9-, HERO10- og HERO11-modeller eksklusivt hos Refurbed. Kameraerne kommer fra varer, der er sendt retur af kunder og forhandlere, og bliver efterfølgende professionelt istandsat af GoPro og virksomhedens samarbejdspartnere.

Istandsættelsen omfatter blandt andet grundig inspektion, funktionstest, rengøring og kvalitetssikring, og centrale komponenter som batterier udskiftes efter behov. Det betyder, at produkterne lever op til GoPros oprindelige kvalitets- og funktionskrav, herunder fuld vandtæthed.

”Med GoPro udvider vi vores sortiment med en spændende ny produktkategori og viser samtidig, at istandsatte produkter rækker langt ud over smartphones,” siger Kilian Kaminski, medstifter af Refurbed og fortsætter: 

”Samarbejdet gør det muligt for os at tilbyde flere forbrugere attraktive premiumprodukter, som både er lettere tilgængelige og mere bæredygtige. Samtidig er det et godt eksempel på, hvordan brands og markedspladser for istandsatte produkter kan skabe værdi sammen.” Hos GoPro ser man også samarbejdet som et vigtigt skridt:

”Vi har indgået partnerskab med Refurbed for at gøre GoPro-produkter tilgængelige for flere kunder gennem en troværdig markedsplads for istandsatte produkter med et stærkt fokus på kvalitet og bæredygtighed.”

Samarbejdet peger samtidig på en bredere bevægelse i branchen, hvor flere førende brands i stigende grad ser istandsættelse som en måde at forlænge produkters levetid og nå ud til nye kundegrupper.

Om Refurbed

Refurbed er Europas førende online markedsplads for istandsatte produkter og tilbyder et bredt udvalg til både hjem, arbejde og fritid.  

Markedspladsen har i øjeblikket omkring 55.000 professionelt istandsatte produkter, som alle har mindst 12 måneders garanti. Det inkluderer alt fra smartphones, laptops og tablets til udstyr til hjemmet samt sport- og fritidsprodukter. 

Refurbed blev grundlagt i Wien i 2017 af Peter Windischhofer, Kilian Kaminski og Jürgen Riedl, og er i dag til stede i 24 europæiske lande. Virksomhedens mål er at ændre forbrugsvaner i Europa i en mere bæredygtig retning. Ved at forlænge levetiden på produkter af høj kvalitet gennem istandsættelse bidrager forretningsmodellen direkte til mere bæredygtigt hverdagsforbrug og hjælper samtidig med at reducere den globale mængde elektronisk aXald. Refurbed er også aktivt involveret i forskellige initiativer, der har til formål at mindske eaXald. 

Om GoPro

GoPro er et globalt livsstilsbrand, der gør det muligt for mennesker at optage og dele levende oplevelser i høj kvalitet. Siden grundlæggelsen i 2002 af Nick Woodman har virksomheden været kendt for innovative og alsidige kameraer, der egner sig til både eventyr, sport og hverdag. GoPro er drevet af en ambition om at gøre det nemt for mennesker at dokumentere og dele livets oplevelser på en levende og nærværende måde.