Rogue Aces er netop landet. Vi ser nu nærer på spillet med denne anmeldelse. Vi har haft fat i Nintendo Switch versionen.

Når vi ser på Indie titler, så er der mange af dem, som har reference til de gode gamle spil. Rogue Aces er også et af dem.

Hvis man er af den gamle gamer skole, så har man uden tvivl spillet Wings of Fury på enten Commodore 64 eller Amiga 500. Og har man spillet det spil, vil man uden tvivl kunne trække mange ligheder mellem det og Rogue Aces.

Den generelle opskrift i Rogue Aces er nemlig præcis den samme som den er i spil som Wings of Fury. Du er en pilot der letter fra et veludrustet hangar skib, for at tage ud på mission.

Din mission er nu ”at redde verdenen”. Eller man kan vel også bare sige, at den er at klare de små opgaver du nu bliver sat til. Det er nemlig ikke kæmpe opgaver som tager en krig at klare. Det er nemlig tit og ofte små hurtige opgaver man bliver sat ud på.

Når man er på færd ude i den store verden, gælder det selvfølgelig om at holde sig i live. Og ikke mindst holde hus med det arsenal man har til rådighed. Men selvom man får brugt de våben (ud over skud) man har til rådighed, så er man ikke helt ”ude at skide”. Man kan til hver en tid vende tilbage til ens hangarskib for at fylde sit arsenal op igen.

Man kan når man får gang i Rogue Aces godt blive en anelse forskrækket over hvor livlig ens flyver den er. Kontrollen af ens flyver er nemlig meget voldsom i starten, og man kan godt få et strejf af en tanke, der gør man tror man aldrig lærer at spille det.

Men sådan er det heldigvis ikke. For når man kommer i gang med Rogue Aces, så er det ikke så galt som først antaget. Det er som med så mange andre spil, at man bare skal have en smule tilvænning før man er fit for fight. Man kan dog undre sig over, hvorfor der ikke er nogle indstillinger der gør det nemmere fra starten af.

Rogue Aces kan til at starte med måske virke som en lille og simpel titel. Men sådan er det faktisk ikke. Spillet er lavet så det bygges op jo mere man spiller det. For til at starte med, så er der kun spillets kampagne del ”at vælge imellem”.

Men når man spiller det, så lukker man stille og roligt op for flere muligheder i spillet. Vi vil selvfølgelig ikke gå ind i hvilke muligheder der er med denne herlige titel. Det må havne i den kategori, som er at man finder ud af det når man spiller det igennem.

Selvom vi startede ud med at sammenligne Rogue Aces med Wings of Fury, så er spillet så meget mere end det. Det har for det første meget mere at byde på. Og det er også en grafisk fin oplevelse. Vi taler jo ikke om årets flotteste oplevelse, men med et spil af denne kaliber er Rogue Aces lige i skabet.

Syntes man om spil som Wings og Fury vil man elske Rogue Aces. Spillet har alt at byde på, og der venter en mange timers underholdning.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægKan din PC trække Vampyr?
Næste indlægQuake Champions får ny – øhh – champion
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
rogue-aces-anmeldelseSyntes man om spil som Wings og Fury vil man elske Rogue Aces. Spillet har alt at byde på, og der venter en mange timers underholdning.