Med den nyligt lancerede OnePlus Pad 3, udvider OnePlus sit økosystem ved at tilbyde O+ Connect Remote Control til Mac-brugere. Den globale teknologivirksomhed deler her flere detaljer om, hvordan funktionen virker, og hvordan du får mest muligt ud af den.
OnePlus Pad 3, der blev præsenteret tidligere på måneden og snart lander i butikkerne, introducerer en ny funktion, der gør det muligt at fjernstyre en Mac-computer direkte fra tabletten. Det skaber en problemfri arbejdsgang mellem forskellige enheder, selv når de kommer fra forskellige producenter.
Ud over muligheden for fjernstyre din Mac-computer gør O+ Connect-appen det også nemt at overføre filer mellem OnePlus Pad 3 og din Mac. Filoverførslen er integreret direkte i ‘Finder’ via drag-and-drop.
Kom godt i gang
For at aktivere fjernstyring på din Mac-computer (med Mac OS X 10.4 eller nyere) skal du besøge connect.oneplus.com og downloade det ønskede program. Når applikationen er installeret, modtager du to vigtige oplysninger, der sammen med din OnePlus-konto er nødvendige for at logge ind via tabletten:
- Device Code: En unik identifikator for din computer, som ikke kan ændres.
- Connection Password: En tilfældig genereret alfanumerisk kode, der vises som standard. Du kan klikke på øje-ikonet for at se adgangskoden eller på nulstillings-ikonet for at generere en ny.
Du kan vælge mellem flere sikkerhedsindstillinger via en rullemenu:
- Tilfældig adgangskode (manuel opdatering): Genererer en tilfældig adgangskode, som forbliver den samme, indtil du manuelt nulstiller den.
- Tilfældig adgangskode (opdateres ved hver forbindelse): Nulstiller adgangskoden efter hver fjernstyringssession. Det betyder, at du skal tjekke den nye adgangskode på computeren, hver gang du opretter forbindelse.
- Tilfældig adgangskode (daglig opdatering ved midnat): Opdaterer adgangskoden automatisk hver dag ved midnat.
- Brugerdefineret adgangskode: Giver dig mulighed for at indstille en personlig adgangskode, som forbliver uændret, indtil du vælger at ændre den.
Under fanen ‘Connection History’ kan du se en detaljeret oversigt over alle forbindelser mellem din OnePlus Pad 3 og din computer. Det giver et klart overblik over, hvornår og hvordan din computer er blevet brugt eksternt.
Sådan får du mest muligt ud af forbindelsen
Når du har forbundet din OnePlus Pad 3, kan du straks bruge touch-inputs og input fra OnePlus Smart Keyboard, hvis det er tilsluttet.
Der er en række nyttige indstillinger langs bunden af skærmen. Funktionerne ‘Tastatur’, ‘Touchpad’ og ‘Mouse’ giver ikke kun kontrol over tastaturet, men gør det også muligt at oprette en virtuel mus på skærmen for præcis styring af musebevægelser og scrolling. Du kan desuden benytte touchpad-bevægelser enten på OnePlus Smart Keyboard eller direkte på tablettens skærm.
Panelet ‘Quick Actions’ tilbyder genveje til forskellige systemfunktioner. Det inkluderer adgang til Mac OS X-værktøjerne ‘Mission Control’ og ‘Launchpad’, muligheden for hurtigt at skjule eller vise docken samt strømindstillinger som dvale, genstart og sluk. Funktionen ‘Send to PC’ under ‘Quick Actions’ gør det desuden let at sende filer fra OnePlus Pad 3 til din Mac-computer.
I menuen under indstillinger for fjernstyring kan du finjustere forbindelsen mellem din computer og din OnePlus Pad 3:
- ‘Orientation Lock’: Muliggør hurtigt at slå orienteringslåsen til eller fra på tabletten.
- ‘Sound Output’: Giver dig mulighed for at vælge, om lyden skal afspilles fra computeren, tabletten eller begge dele, afhængigt af om ‘Privacy Mode’ er aktiveret.
- ‘Privacy Mode’: Dæmper lysstyrken på computerskærmen og slår lyden fra, mens fjernstyringen er aktiv, så dit arbejde holdes privat. Hvis nogen forsøger at interagere med din computer, mens du bruger fjernstyring i ‘Privacy Mode’, får du en notifikation på din OnePlus Pad 3, og skærmen bliver automatisk låst. Skærmen låses også, når forbindelsen afsluttes.
Med disse tips kan du bruge din computer via din OnePlus Pad 3, som om du sad foran den, inklusive multi-touch-genveje, filhåndtering, multimedieafspilning og meget mere.














