Der findes gamingmus, som forsøger at gøre sig selv så usynlige som muligt. De bliver lettere, hurtigere og mere minimalistiske, og ambitionen er næsten, at man til sidst ikke skal tænke over, at man sidder med et stykke hardware i hånden. Turtle Beachs MC7 går i den stik modsatte retning. Her er der en 2,25” touchscreen, udskiftelige batterier, RGB, 11 programmerbare knapper, 8K polling og et adaptivt scrollhjul, der både kan arbejde med tydelige taktile trin og frigøres til fri rotation. Det er en mus, der nærmest insisterer på at fortælle dig, at den er der.
Det interessante er så, at den på trods af alt dette faktisk er overraskende behagelig at bruge. MC7 ligner på papiret en featurefest, hvor Turtle Beach har puttet så meget teknologi ind i produktet som muligt, men efter længere tids brug er det ikke skærmen eller de mange funktioner, jeg først og fremmest husker. Det er selve fornemmelsen af at bevæge musen over bordet. MC7 er ganske enkelt en mærkelig mus, der bare virker.
Det første, man naturligvis lægger mærke til, er skærmen. Det 2,25” store touchdisplay sidder på siden af musen og kan blandt andet bruges til at ændre DPI, skifte profiler, aktivere makroer og styre programmer som OBS. Der kan gemmes fem profiler direkte på musen, mens Turtle Beachs Swarm II-software giver mulighed for at konfigurere de mange funktioner yderligere.
Jeg ændrer ikke konstant DPI eller profiler, mens jeg spiller, og derfor er skærmen i lige så høj grad en gimmick som en egentlig nødvendighed. Men det er en af de gimmicks, der giver mening, når man først har den. Der er noget ganske tilfredsstillende ved at kunne ændre en indstilling direkte på musen uden at skulle åbne software eller skifte vindue, og selv hvis jeg ikke bruger funktionen særlig ofte, er det rart at vide, at muligheden er der. MC7 har på den måde en tendens til at gøre funktioner, jeg normalt ikke ville savne, til funktioner, jeg alligevel bliver glad for at have.
Det samme gælder de mange knapper. På venstre side sidder tre knapper omkring tommelfingeren, og de er placeret med tilstrækkelig afstand til, at man ikke konstant kommer til at ramme den forkerte. Til gengæld betyder placeringen også, at M4 ligger lige under tommelfingeren, og efter mange timers brug kan den konstante kontakt godt blive en smule irriterende. Det er ikke en alvorlig ergonomisk fejl, men det er et meget konkret eksempel på det kompromis, MC7 hele tiden foretager: Når man vil have flere funktioner, skal de også have fysisk plads et eller andet sted.
Heldigvis er selve grundformen rigtig vellykket. På trods af den asymmetriske konstruktion føles det naturligt at lade hånden hvile på musen, og efter længere tids brug er komforten faktisk en af de ting, der overrasker mig mest. MC7 har en størrelse og form, som gør, at hånden falder på plads, uden at jeg hele tiden bliver mindet om, at designet er anderledes end på en mere traditionel gamingmus.
Vægten er til gengæld sværere at ignorere. MC7 vejer 135 gram, og det er meget i en tid, hvor high-end gamingmus nærmest konkurrerer om at blive lettere for hver generation. Turtle Beach har valgt en anden vej, hvilket også giver mening, når man ser på konstruktionen. Her skal være plads til touchscreen, elektronik, et relativt stort batteri og en række funktioner, som ikke ligefrem er udviklet med minimal vægt som førsteprioritet.
Når man løfter musen fra bordet, kan man mærke det. Det er især relevant, hvis man ofte repositionerer sin mus. Hvis man spiller med lav DPI og konstant løfter musen for at få den tilbage på plads, vil de 135 gram hurtigt blive en del af oplevelsen. Jeg har imidlertid en opsætning, hvor hele min bordplade reelt fungerer som musemåtte, og derfor har jeg sjældent behov for at løfte musen. Det ændrer oplevelsen markant. Så længe DPI-indstillingen passer til det, jeg spiller, og MC7 bare får lov til at bevæge sig hen over overfladen, føles den ekstremt god.
Her bliver vægten faktisk næsten en fordel. Den giver en stabilitet i bevægelsen, som sammen med den præcise sensor skaber en meget fysisk fornemmelse af kontrol. Man sidder med oplevelsen af at have et velproduceret stykke millimeterpræcis hardware i hånden, og det er en kvalitet, der er svær at reducere til et bestemt tal i specifikationslisten.
MC7 bruger Turtle Beachs Owl-Eye-sensor med op til 30.000 DPI, 750 IPS tracking og op til 70G acceleration. Den understøtter samtidig 8.000 Hz polling med en oplyst latenstid på 0,125 ms. Det er specifikationer, der især vil interessere den konkurrencemindede spiller, men den vigtigste forskel i daglig brug er egentlig mere jordnær: Musen føles præcis og responsiv, og sensoren har ingen problemer med at følge mine bevægelser. De høje DPI-tal er naturligvis ikke et mål i sig selv; det interessante er snarere, at sensoren giver mulighed for at finde præcis det niveau, hvor bevægelsen føles rigtig.
Det bliver særligt tydeligt i FPS-spil. Her giver MC7 mig en lidt anderledes oplevelse end de ultralette mus, jeg ellers forbinder med genren. De tydelige klik, den solide konstruktion og vægten gør, at musen føles mere fysisk, næsten som om jeg rent faktisk håndterer det våben, jeg ser på skærmen. Det er naturligvis ikke det samme som at sige, at den teknisk set gør mig bedre til at skyde, men den fysiske feedback er med til at gøre forbindelsen mellem hånd og spil mere konkret.
De primære knapper bruger Turtle Beachs Titan Optical Switches, som er specificeret til op til 150 millioner klik. De føles kontante og tydelige, og igen passer de godt til den overordnede karakter. MC7 forsøger ikke at gøre interaktionen med musen så diskret som muligt. Klikket er en del af oplevelsen. Det samme gælder scrollhjulet, som er et adaptivt 4D-hjul. Det kan bruges med almindelige taktile trin, men kan også frigøres til fri rotation, mens det samtidig understøtter tilt til højre og venstre. Det er en lille detalje, men en af de funktioner, der giver MC7 en fornemmelse af at være mere gennemtænkt end blot en mus, hvor man har monteret så mange knapper som muligt. Det er faktisk behageligt at bruge, også når man ikke spiller.
Strømforsyningen følger samme filosofi. MC7 leveres med to 1.000 mAh-batterier, som kan skiftes uden at slukke musen. Det ene kan sidde i musen, mens det andet ligger i ladestationen, så man i princippet kan fortsætte uden den klassiske pause, hvor en trådløs mus skal kobles til et kabel. Turtle Beach angiver op til omkring ti timers brug pr. batteri ved fuld effekt og op til 15 timer ved 8K polling, hvis LED- og LCD-belysningen er slukket. Det er en anderledes måde at løse batteriproblemet på end blot at proppe et større batteri i musen og håbe på, at brugeren husker at lade det op. Til gengæld er batteriet også en del af forklaringen på, hvorfor MC7 ikke er nogen letvægter. Igen får man noget ekstra, men man betaler for det med fysisk masse.
Musen kan desuden bruges på tre forskellige måder: 2,4 GHz trådløst, Bluetooth eller kablet via USB. Det gør den fleksibel på tværs af forskellige opsætninger, og sammen med de fem profiler, de mange programmerbare funktioner og Swarm II-softwaren bliver MC7 i praksis en ret omfattende platform snarere end bare en pegeenhed.
Jeg var først overbevist om, at dele af musens finish var metal, men ved nærmere eftersyn ser det snarere ud til at være forskellige plastoverflader og farver. Det ændrer dog ikke det samlede indtryk, for udførelsen er virkelig lækker. Der er en præcision i samlingen og en kvalitet i overfladerne, som får musen til at føles mere eksklusiv, end materialelisten i sig selv nødvendigvis antyder. Turtle Beach har ikke forsøgt at skjule plastikken; de har snarere arbejdet med den, så den færdige mus føles som et gennemført stykke hardware.
Det er også derfor, jeg har svært ved bare at kalde alle de ekstra funktioner for overengineering. Ja, man kan sagtens leve et helt fint gamingliv uden en touchscreen på sin mus. Man kan også sagtens klare sig uden to batterier, 11 programmerbare knapper og et scrollhjul med flere funktioner. Men MC7 lykkes med at samle det hele i et produkt, hvor de forskellige elementer faktisk hænger sammen med den grundlæggende oplevelse.
Den er ikke diskret. Den er ikke minimalistisk. Og den er bestemt ikke let. Til gengæld føles den som hardware. Det er måske en lidt gammeldags kvalitet i en tid, hvor high-end gamingudstyr i stigende grad forsøger at fjerne sig selv fra oplevelsen. MC7 går den anden vej. Den vil gerne mærkes, og den vil gerne minde dig om, at der sidder noget fysisk mellem din hånd og spillet. Skærmen, klikkene, scrollhjulet, vægten og den solide bevægelse bliver tilsammen en del af oplevelsen.
Det betyder også, at MC7 ikke nødvendigvis er den rigtige mus til alle. Hvis du konstant løfter og repositionerer musen, vil de 135 gram være en reel ulempe, og hvis du aldrig kommer til at bruge de mange ekstra funktioner, betaler du også for en del hardware, der måske ender ubrugt. Men hvis du har plads til at lade musen bevæge sig frit på overfladen, og hvis du sætter pris på at kunne mærke kvaliteten i det hardware, du sidder med, er Turtle Beachs MC7 et fascinerende alternativ til den efterhånden meget ensartede idé om, hvordan en high-end gamingmus skal være.
Den er stor, den er tung, den er fyldt med funktioner, og den er på flere områder næsten absurd. Men når hånden først ligger på den, og den får lov til bare at glide hen over bordet, giver det hele pludselig mening.