Nintendo har også holdt et event på dette års E3, og de havde en masse spændende på paletten, så det vil vi nu samle op på.
Der er ikke tvivl om at det er Nintendo Switch der har fået det meste af opmærksomheden under dette års E3. Men en enkelt 3DS titel er der da også blevet plads til. Vi vil hermed samle op på hvad Nintendo havde at sige på dette års E3:
Kommende spil:
- Pokkén Tournament DX fra BANDAI NAMCO Entertainment Inc. og Pokémon Company lanceres den 22. september.
- Yoshi får et nyt spil, hvor du kan udforske en stor verden dekoreret som et diorama i miniature. Hver sidescrollende bane har både en forside i traditionel stil samt en anden side bagpå, hvor du udforsker verdenen på en anden måde og kan finde nye overraskelser. Dette nye Yoshi-eventyr kommer i løbet af 2018.
- Kirby får også sit eget spil til Nintendo Switch. Her skal fjendens egenskaber kopieres, laves komboangreb og løses puzzle-opgaver!
- I Xenoblade Chronicles 2, det seneste spil i den højt roste RPG-spilserie, skal en ny helt på jagt efter Elysium i en helt ny og spændende verden. Spillet lanceres til vinter.
- Fire Emblem Warriors fra KOEI TECMO GAMES lanceres til Nintendo Switch til efteråret. Senere kommer det også til New Nintendo 3DS XL, New Nintendo 3DS og New Nintendo 2DS XL.
- Rocket League fra Psyonix, hvor op til otte spillere kan konkurrere i en kombination af fodbold- og bilspil. Lanceres til vinter.
- Til ære for Nintendo-fans vil specielle genstande fra The Legend of Zelda-serien dukke op i Nintendo Switch-versionen af Bethesdas The Elder Scrolls V: Skyrim, når det lanceres til vinter.
- Mario + Rabbids Kingdom Battle fra Ubisoft er en herlig blanding af Mushroom Kingdom og Ubisofts Rabbids. Helt utroligt sjovt spil, hvor Rabbids-figurerne klædes sig ud som Mario og hans venner. Lanceres eksklusivt til Nintendo Switch den 29. august.
- EA SPORTS FIFA 18 lanceres til Nintendo Switch den 29. september. Perfekt at kunne spille hvor som helst, når som helst!
Ud over det, så har Nintendo også meldt lidt mere ud, hvor de fortæller lidt mere om hvad vi så under årets show (som I kan se i toppen af nyheden):
I udsendelsen og i Treehouse Live som fulgte op på Nintendo Spotlight afsløredes flere informationer om Super Mario Odyssey, det første Mario-eventyr i sandkassestil i mere end 15 år. Publikum på årets E3-messe fik også mulighed for at teste den første demo af spillet. Marios nye følgesvend i spillet, Cappy, giver Mario coole angreb som Cap Throw, Cap Jump og Capture. Mario kan også køre forskellige fartøjer samt forvandle sig til Pixel Mario og meget mere.
Udsendelsen afslørede også, at der er både et nyt Kirby-spil og et nyt Yoshi-spil på vej. Vi fik også set, hvordan Xenoblade Chronicles 2 vil se ud samt at Metroid Prime 4 og et nyt Pokémon RPG-spil er under udvikling til Nintendo Switch.
En stor amiibo-nyhed er, at der kommer tre stilfulde amiibo til Super Mario Odyssey, Mario, Prinsesse Peach og Bowser, alle tre utroligt velklædte! Der kommer også to amiibo i Super Mario-serien Goomba og Koopa Troopa.
Udover nyheden om Metroid Prime 4 afsløredes det også, at der kommer et spil til spilkonsollerne i Nintendo 3DS-familien, Metroid: Samus Returns, som er en nytolkning af Game Boy-eventyret fra 1992, Metroid II: Return of Samus. Dette spil lanceres den 15. september. Samme dato lanceres også to nye amiibo, en Samus- og en Metroid-figur.
Hvilken titel løber med din stemme som den bedste annoncering fra Nintendo på dette års E3?