singstar_logo
Hvis du læste min anmeldelse af Singstar: Take That, vil du kunne huske at jeg virkelig savnede noget nytænkning. Blandt andet nævnte jeg Online Battles, som en mulighed for at give Singstar-universet et frisk pust. Det ser ud til at mine bønner er blevet hørt. For når Singstar bliver opdateret til Juni i år, vil du kunne battle med dine venner i Singstar over PSN.

Inden da, så skal vi dog igennem en betatest-periode og der har Singstar-teamet brug for din hjælp. Er du ultimativ fan af Singstar? Mestrer du sange som Take on me til perfektion? Og har du tid til at spille Singstar når du bliver bedt om det? Så er det måske dig de leder efter.

Du skal have mics, en PS3, eventuelt et PS Eye og en internetforbindelse for at kunne deltage i betaen – og så selvfølgelig et stort hjerte for Singstar. Du kan ansøge om deltagelse ved at bruge linket herunder – ellers kan du bare vente til juni, hvor alle kan prøve Singstar Online Battles.

Singstar Online Battles Beta

Hvad siger du så? Singstar Online Battles – Noget for dig?

singstar_-_online_battle_1

singstar_-_online_battle_2