CI Games har nu annonceret at det nye Sniper: Ghost Warrior 3, som er en taktisk shooter der bliver udviklet til PC, Playstation 4 og Xbox One, udkommer den 17 Januar 2017.

Spillet kommer til at foregå i nutiden og i en konflikt i Østeuropa, hvor man bliver kastet ind i rollen som snigskytten. Her skal man operere og er fanget imellem tre fraktioner i et meget realistisk scenarie og miljø.

Lige som i de to foregående spil kan man vælge to fremgangsmåder, at fuldføre sine missioner på. Enten kan man komme helt tæt på eller så kan man eksekvere drabet fra lang afstand. Det handler om at man kommer igennem så ubemærket som overhovedet muligt.

Det er et spil som er et ikke linært sandkassespil i et meget stort terræn. Dette giver spilleren mulighed for at missionerne på mange forskellige måder, hvis man ønsker at genspille dem forfra.