Holder du fest og er der nogen af disse gæster som er friske på et festspil hvor man måske gør sig selv lidt til grin? Spin the Bottle: Bumpie’s Party er lige sagen!
Spillet byder på en masse mindre spil, men det er dog ikke det konventionelle computerspil som vi kender det. I stedet fokuseres der på den fysiske leg med en masse små (omend nemme) udfordringer,som de fleste kan være med til – selv dem der ikke spiller computerspil dagligt. Så overtal din mor, din kæreste, eller din bil fanatiske bror til et spil Spin the Bottle – eller bedst af alt: hiv spillet frem under en fest hvor folk har fået lidt at drikke. Det gør samtidigt udfordringerne lidt sværere.
I kan være fra 2 til 8 spillere, og spillet vælger din partner for dig fra gang til gang og i kan vinde en blomst hvis i gennemfører udfordringen. Herefter gælder det om at vinde 3 blomster for at vinde omgangen. Minispillene er varierende og alle har en tidsbegrænsning som skal overholdes:
Sav træet: Med din partner som hjælp skal i save et træ over – så i holder hver jeres wii mote som om i holder en tomandssav, og skal i takt save et usynligt træ over.
Find kaninerne: Det par som har fået udfordringen skal forlade rummet og de tilbageværende skal gemme wii motes rundt omkring i rummet – og så skal det udfordrede par finde disse.
Pres appelsinen: Her skal du med din partner til hjælp presse på A og B, men her er det svære: I må ikke bruge jeres hænder, så næsen må til hjælp.
Ved første øjekast ser det ud som om der er masser af minispil, men hvis du hiver dette spil frem på regulær basis med den samme gruppe venner kan det godt gå hen og blive trivielt, og så handler det måske mere om at tage tid på hvor hurtigt i kan gøre det, fremfor om i overhovedet gennemfører de forskellige udfordringer.
Med de rigtige mennesker kan spillet være ekstremt underholdende samt være et ganske godt stykke redskab til at stykke en gruppe mennesker endnu bedre sammen. Der kan dog opstå problemer hvis man spiller sammen med mennesker af meget forskellige størrelse, eksempelvis børn vs. voksne, fordi ved mange af disse udfordringer er det tæt på at det kræves man er nogenlunde i samme højde.
Spin the Bottle: Bumpie’s Party er for alle, både høje og lave, begavede og mindre begavede, alle aldre og ja selv folk der ikke spiller computerspil vil kunne finde dette ganske underholdende. Alt det kræver er at der ligges et par personlige begrænsninger til side mens man spiller – man kommer tæt på hinanden her.