https://vimeo.com/212842535

Det er sjældent det sker, men engang imellem bliver annonceringer lækket før tid. Dette er nu sket med Star Wars: Battlefront II og det er vi faktisk ret så glade for. For nogle timer siden blev spillets teaser lækket af en Vimeo bruger kaldet The Spicinberg og videoen er 30 sek. lang.

Star Wars: Battlefront II var første gang annonceret i Electronic Art’s finansielle kvartal konference. her lovede de en større single player kampagne og historier der spænder over mange flere af Star Wars filmene. I teaseren ser vi bla. Rey, Kylo Ren, Yoda og ikke mindst Darth Maul.

Det var meningen at teaseren skulle udkomme senere på ugen som en del af Star Wars Celebration. Selvom dette ikke er en officiel udgivet trailer, så ser det ret lovende ud. Dette skulle vist kun være en TV-spot og der forventes at udkomme en længere trailer senere på ugen. Det bliver spændende!