Starfield er udnævnt som titlen der skal redde Xbox. Efter et års forsinkelse så skal det ikke bare være et god spil. Det skal være et fantastisk uovertruffet spil. Det er også det første nye IP fra Bethesda i 25 år. Vi kigger på om Starfield er udgivelsen der redder Xbox.

Samme Bethesda RPG skabelon

Historien tager sin begyndelse da du under dit arbejde i en mine på planeten Vectera kommer i kontakt med en mystisk genstand som giver dig en psykedelisk vision i lys og lyd. Da du kommer til dig selv løber du fra dit arbejde som minearbejder. Du accepterer at du er specielt udvalgt og tager en smuttur med et rumskib på den første af mange klassiske 3×34 missioner for at aflevere den mystiske genstand. Du ankommer til New Atlantis hos den mere eller mindre hemmelige gruppe Constellation. Gruppen arbejder for at udforske universet. De er dog nærmeste besatte af at finde hoved og hale i formålet og oprindelsen af mystiske genstande magen til den du dukker op med. Så er det ellers bare igang med at finde endnu flere af de mystiske genstande som er spredt over hele universet. Det tager dig til forskellige planeter og rumstationer. Hvert område har sit eget tema. Du finder neon oplyste storbyer, noget som minder om en gammel spagetti western og smukke fremtidsvisioner hvor alt er i lyse pastel farver med masser af plads. Mere skal jeg ikke afsløre af historien. Starfield er et klassisk Bethesda RPG til trods for at det er det eneste nye IP Bethesda er kommet med i de seneste 25 år! Du finder nøjagtigt de samme elementer som du kender fra Fallout og Elder Scrolls. Du er en tavs hovedperson der har den samme dialogmodel i samme grafiske tilsnit med NPC’ere der er lige så livagtige som de mannequiner du finder i spillet. Men andre ord et klassisk Bethesda spil. Dialogerne er også pænt pakket ind, så konsekvensen af dine valg præsenteres på forhånd. Der skulle nøddigt komme en overraskelse senere hen. Så bliver du sendt rundt i et univers som Bethesda siger består af mere end 1000 forskellige planeter. På mig virker det småt da jeg kan rejse fra sted til sted blot afbrudt af utallige loading screens.

Samme gamle spilmotor – samme gamle problemer

Det er ikke ændret noget væsentligt ved den aldrende Creation Engine 2 som er Bethesdas propietære spilmotor. Onde tunger siger at Microsoft pris for Bethesda svarer til en dollar for hver bug i de spil de har udgivet. Så skulle prisen måske hæves fra de $7,5 milliarder til 8 med udgivelsen af Starfield. Der er de samme grafiske fejl der jævnligt dukker om som vi også har set tidligere spil. Herover er en video hvor den ene NPC mener at en elevator skal løbes igang. Jeg har også være nød til at genindlæse et save fordi en NPC jeg skulle tale med sat fast inde under et rumskib uden mulighed for at komme i nærheden. Heldigvis så er der også nogle fejl som er til spillerens fordel. Jeg er ikke for fin til at udnyttet de fejl som Bethesda har efterladt i Starfield. Jeg nappede tidligt i historien en af de bedste rumdraget i spillet og begav mig ud for at finde et skib jeg kunne bruge som base. Skibet opgraderede jeg med med nyt grav-drive mod slutningen. Derudover så var det glimrende egnet til at tage både historien og nogle af de siddemissioner som gav noget ekstra loot. Havde jeg penge ville jeg også give Razorleaf en reaktor opgradering. Det er et problem at alt det fede koster alt for meget og at du kun får håndører for det loot du samler op. Heldigvis findes der en utrolig mænge af mods til Steam udgaven. Gider du ikke trælle i evigheder for at få lov at bygge lige det rumskib du drømmer om så brug konsol koderne til at give dig mange flere penge.

Har man ikke kort i 2330?

Der er så elementer som jeg slet ikke forstår. Ja det kan godt være at hele universet er kortlagt. I den video der er øverst ser du hvordan du kan rejse direkte til dit bestemmelsessted via flere planeter. Når du går rundt på en planet så er der ikke noget kort? Har man fuldstændig mistet evnen til at lave et helt almindeligt kort så jeg ikke skal zigzagge rundt på må og få for at finde det sted jeg skal bruge? Blandt 1000 planeter? Det er bare for dovent. Samtidig har man valgt at skruen økonomien sådan sammen at det kræver en utrolig indsats at få tilstrækkeligt til at komme i gang med at bygge nye rumskibe, base (som kaldes outpost) eller andet som er sjovt. Det er som om at hele spillet er designet til at få mest muligt tid til at gå. Det er voldsomt overdrevet at det tager 50-60 timer at spille historien igennem. Jeg har brugt 19 timers spilletid og vel 10 timer med at se loading screens. Ja OK det er delvist en joke, selvom der er spillere som kalder Starfield en Load Screen Simulator. Det er der også et gran af sandhed i.

Det er ikke bare økonomi der holder dig tilbage. Hvis du går almindeligt så snegler du dig rundt på overfladen. Begynder du at løbe bruger du ilt og det slipper hurtigt op og så er det ned i snegletempo igen. Du får gennem opgraderinger af din karakter på et tidspunkt adgang til en jetpack som gør livet lidt lettere. Det er bare virkeligt kedeligt at trekke de lange afstande fra dit rumskib og til der hvor du skal være. Hvor er min mini rover så jeg både kan slæbe mere og komme hurtigere frem og tilbage?

Nice shootin’ tex

Når du så endeligt er nået frem til en ny base så er der heldigvis masser af action. Der er én vej frem og det er at rydde området for fjender så du i ro og mag kan udforske og komme videre i historien. Nogle gang så er det også bare lettere at trække blankt og rydde bulen i stedet for at gå efter et dårligt kompromis. Der er vel en årsag til at selv kontorpersonalet er bevæbnet? Du skal sikre at have nok medical packs og altid have en god pistol med i arsenalet. Ja bevares der er masser af andre spændende våben, men selv snigskytteriflen rammer forbi alt for mange gange selvom du holder vejret og sigter lige i hovedet. Det er ikke skydemekanik som du kender det fra Destiny. I Starfield er det mere tilfældigt om du rammer eller ej. Det gælder heldigvis også fjenderne. Nogle gange er det bare at tage øksen frem og storme ind.

Husk at gemme når du synes det passer i kampens hede. Indtil jeg fik styr på at gemme jævnligt, blev jeg alt for ofte sendt alt for lagt tilbage. Husk også at gemme inden for rejser til et ny system. Du kan dukke op blandt fjender som kan være en lidt for stor mundfuld. Eller også var det bare mig der var nærig med at opgraderer mit skib med en større reaktor. Jeg har hellere kæmpet mig vej gennem nogle af de blokader og pirater jeg rendt ind i.

Når du så har tømt et område for fjender så er der god tid til at gå rundt og kigge på nogle af de mange ting som Bethesda har fået med i spillet. Her i 2330 så er en gammel Mac blevet et værdifuldt samleobjekt. Jeg er absolut mest begejstret for de områder som er håndlavet. De områder der er skabt af algoritmer virker for meget som hinanden og det er primært udseendet som er forskelligt. Der hvor jeg har mest fornøjelse er helt klart historien og de mange sidemissioner hvor der er meget større variation i oplevelsen. Hvis det bare var at udforske så er No Man’s Sky bare blevet et bedre spil. Vil du gerne være mere i rummet så er Elite Dangerous eller Everspace 2 mindste lige så underholdende.

Vurdering

Starfield er et underholdende action RPG der har universet som kulisse. Selv om der er brugt et ekstra år på at skabe den helt rigtige oplevelse, så bliver det stadig primært en udgivelse for dem som elsker Bethesda’s skabelon. Du finder masser af sjove oplevelser under din vej for at løse gåden om de mystiske genstande. Noget som Bethesda er gode til at er at skabe finurlige karakterer som har mange forskellige sider. Det er lidt ærgerligt at selve historien er så kort så de har været nødsaget til kunstigt at få spillet til at virke længere og større end det er.

Post script

Det Xbox eksklusive Redfall var en katastrofe, så det har været vigtig for Microsoft og Phil Spencer at Starfield var en indiskutabel succes. Derfor har de gjort alt i deres magt for at få købet af Bethesda og udgivelse af Starfield til at fremstå som en succes. Der er med hård hånd bestemt hvem der kunne få et anmelder eksemplar, så medier som Edge og Eurogamer der kunne trække Metacritic vurderingen ned, blev forbigået. Redaktionen anskaffede en Constellation udgaven (ja vi har uret) så vi sammen med de 250.000 andre som havde forudbestilt på Steam kunne spille en uge tidligere end den almindelige udgivelses dato. Antallet af samtidig spiller på Steam har IKKE givet et hop da spillet udkom officielt. Så antallet af spillere på Steam have besluttet sig for at købe Starfield i god tid inden de første anmeldelser så dagens lys. Sådan er gamere ofte. Der er ca. 65 millioner aktive spille på Steam hver dag, så vi er en lille hård kerne der har valgt at købe Starfield. Noget mindre end de mere end 875.000 spillere der spiller Baldur’s Gate 3.

Til gengæld så er er Bethesda og Phil Spencer ikke sene til at udråbe Starfield til Bethesdas største succes fordi 6 millioner ud af de 25 millioner abonnenter på Game Pass har startet spillet. Game Pass er en abonnement service hvor Microsoft kæmper for hver måned at komme med nye AAA titler så de kan fastholde deres kundebase. Der er en kæmpe forskel på at inkludere et spil som en del af en service og at 6 millioner hver bruger 500 kroner på at købe det. Verden vil bedrages.

Det er tvivlsomt om det bliver Bethesda der kommer til give Xbox de højtprofilerede spil som platformen så desperat mangler.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægBorderlands 3 Ultimate Edition til Switch 6. oktober
Næste indlægHMD introducerer den nye Nokia G42 5G i stilfuld Pink
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
starfield-anmeldelseStarfield er et underholdende action RPG der har universet som kulisse. Du finder masser af sjove oplevelser under din vej for at løse gåden om de mystiske genstande. Noget som Bethesda er gode til at er at skabe finurlige karakterer som har mange forskellige sider. Det er lidt ærgerligt at selve historien er så kort så de har været nødsaget til kunstigt at få spillet til at virke længere og større end det er.