Der har været meget snak om hvor meget spillene til Nintendo Switch ville fylde hvis man køber dem digitalt. Grunden til snakken er at konsollen “kun” har 32 GB indbygget hukommelse.

Vi kan nok med det samme sige, at hvis I skal ud og investerer i en Nintendo Switch, er det måske en meget god ide at få fat i en større Micro SD kort med det samme. For de 32 GB kommer nok ikke til at holde længe.

Hvis man kigger på den Japanske Nintendo Switch hjemmeside, vil man kunne se den digitale størrelse på flere spil. For dem der ikke er så skarp til det Japanske, så har vi da titlerne lige her:

  • The Legend of Zelda: Breath of the Wild – 13.4 GB
  • Mario Kart 8 Deluxe – 7 GB
  • Snipperclips: Cut it Out, Together! – 1.60 GB
  • Disgaea 5 – 5.92 GB
  • Puyo Puyo Tetris – 1.09 GB
  • I Am Setsuna – 1.40 GB
  • Nobunaga’s Ambition – 5 GB

Og lige for at smide toppen på lagkagen, så kan vi toppe med spillene Dragon Quest Heroes I og II som fylder hele 32GB. Så de vil ikke kunne installeres på en Switch uden ekstra hukommelse. Men det har hellere ikke fået dato her i vesten endnu, så det bekymre vi os ikke meget for endnu.