Vi skal helt tilbage til 1994 hvor Streets of Rage 3 blev udgivet. Nu i 2020 mente Dotemu så at spillet skulle have den længe ventede efterfølger. Vi ser nu nærmere på Streets of Rage 4 som er landet på de førende platforme. Vi har taget fat i PlayStation 4 versionen.

Fra 1991 – 1994 havde Streets of Rage serien en kæmpe succes som datidens største beat em up serie. Personligt har jeg selv spillet Streets of Rage 2 mest, da jeg syntes det var den mest gennemførte.

Det var med en hvis skepsis da jeg startede Streets of Rage 4 op for første gang. For jeg var en smule bange for det måske ikke havde den charme som de gamle spil havde. Men jeg tog fejl!

Selvom spillet selvfølgelig er et helt nyt spil med ny grafik og det hele, så er det jo lige som at træde tilbage i 1992 hvor jeg som teenager spillede Streets of Rage 2 med stor glæde på min Mega Drive II.

Selvom man ikke får den vilde tutorial, så er spillet lige til at hoppe ind i. Man kan jo huske de få triks der var den gang, og de ligger jo stadig i hånden selvom det er en helt ny platform man spiller på. Der er selvfølgelig noget der er lidt anderledes, men stort set har de holdt sig til det alle fans elskede ved den gamle serie.

Det ligger jo i baghovedet at det er Axel man skal starte op med, da det jo også er ham og Blaze der endnu en gang skal redde byen for diverse skurke. Der er også et par ekstra karakterer vi kender, men jeg er svag og bukker under for det som man spillede den gang.

Der er selvfølgelig mulighed for at lukke op for flere karaktere i løbet af spillets gennemgang. Jeg vil ikke afsløre hvem man kan lukke op for, men kan sige at man blandt andet får et kærligt gensyn med en af de store kanoner fra Streets of Rage 1.

Selve historie delen kan gennemføres på ret kort tid som vi kender det. Men det der satses på her er at folk spiller det igennem igen og hæver sværhedsgraden. Når man når til det sværeste, så er man ikke i tvivl om man skal holde tungen lige i munden for at gennemføre de 12 baner der er.

Vil man ikke spille alene kan man selvfølgelig team op med en kammerat der hjemme. Men nu har du også muligheden for at spille imod andre online. Dette er jo alt hvad Streets of Rage serien har manglet for at blive komplet.

Så det var med stor glæde jeg gik online for første gang. Men jeg må desværre erkende at glæden ikke forblev så stor som jeg ønskede den skulle være. Jeg var plaget af meget lag så snart jeg spillede online. Så selvom jeg har en 300/300 Mbit fiber forbindelse kunne det sadig skabe problemer. Og det var med alle de mange online spil jeg prøvede dette lag var der. Så tænker Dotemu lige har en opgave der skal løses der.

Der er flere andre game modes at spille. Blandt andet Battle Mode, hvor man kan spille imod andre. Men hver gang så er det historie delen jeg vender tilbage til, for den er super gennemført.

Streets of Rage 4 er den efterfølger som man ønskede sig. En super fed historie del, lækker grafik og et formidabelt soundtrack.

Så om du er ny til Streets of Rage serien eller elskede den gamle serie, så er det Streets of Rage 4 der skal stå i din samling.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægFå styr på Desperadoes III
Næste indlægOverwatch fylder 4
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
streets-of-rage-4-anmeldelseStreets of Rage 4 er den efterfølger som man ønskede sig. En super fed historie del, lækker grafik og et formidabelt soundtrack.