Er du i gang med at planlægge din næste rejse? Tilføj JBL Tour ONE M3 med SMART Tx til din pakkeliste, og få mest muligt ud af turen. Med JBL Pro Sound og JBL’s bedste aktive støjreduktion til dato er der lagt op til uforstyrret musik og en fuldendt lydoplevelse. Udviklet til dem, der rejser, giver den helt nye SMART Tx-transmitter dig underholdning, uanset hvor du er.
Sig farvel til flyets skrattende og ubehagelige høretelefoner. JBL Tour ONE M3 har fået et forbedret ergonomisk design og leveres med JBL’s første SMART Tx – en lille, trådløs transmitter med touchskærm, der gør det muligt at se flyets udvalg af film uden at gå på kompromis med lyden. Tilslut blot høretelefonerne til underholdningssystemet ombord, og få med det samme en forbedret lydoplevelse.
Med Auracast™ er det nemt at dele din film eller playliste med dine venner. Alt, du skal gøre, er at trykke på SMART Tx og lade andre lytte med. SMART Tx giver dig adgang til alt, hvad du har brug for, direkte på skærmen – juster lydindstillinger, spring sange over eller gør den personlig med billeder af dine yndlingsmennesker eller kæledyr.
Fordyb dig i din egen verden
Uanset om du arbejder på farten under en forretningsrejse eller slapper af med din yndlingsplayliste på vej mod drømmeferien, leverer JBL Tour ONE M3 forbedret støjreduktion, så du kan lukke alle forstyrrelser ude. Fra takeoff til landing er du omgivet af den legendariske
JBL Pro Sound og JBL Spatial 360 og nyder samtidig behagelig komfort hele rejsen igennem. Tilpas lyden til din personlige smag og hørelse med Personi-Fi 3.0 for en lydoplevelse, der passer præcis til dig.
Med op til 70 timers afspilning behøver du ikke bekymre dig om at løbe tør for strøm. Har du travlt? Med 5 minutters opladning får du 5 timers ekstra spilletid, så du hurtigt er tilbage til musikken. JBL Tour ONE M3 leveres med et elegant nyt rejseetui i matchende design og en praktisk karabinhage, så du kan hænge det på tasken eller kufferten og have hovedtelefonerne lige ved hånden.
JBL Tour ONE M3 fås nu i farverne sort, latte og blå. Prisen er 2.999 DKK inkl.
SMART Tx-transmitter og 2.699 DKK uden. Begge versioner er tilgængelige nu på jbl.com. JBL Tour ONE M3 er desuden tilgængelig hos elektronikforhandlere, og fra 1. juni gælder det også versionen med SMART Tx.