Når det kommer til EA spillet The Sims 4, så er mangel på indhold bestemt ikke en mangelvare. Der er et ocean af udvidelser, DLC pakker og meget andet, hvilket gør spillet næsten uendelig for muligheder. The Sims 4 er sjovt i sig selv og man kan gøre lige hvad man vil.

Men nu skriver vi 2020 og der skal en grønnere levevej til. Derfor har EA nu udgivet udvidelsen Eco Lifestyle eller som det hedder på dansk, Grønt er skønt. Vi har dyrket grønt i haven, sorteret vores affald og gjort vores lille samfund langt mere økovenlig. Men er handler det kun om vindmøller og veganermad?

Hvad angår udvidelses pakker til The Sims 4, så er Grønt er skønt en af de rigtig gode. Alt det du foretager dig, har påvirkning på dit nabolag og miljøet. Udover de almindelige nabolag såsom Newcrest, Oasis Springs eller Willow Creek, så følger der selvfølgelig et nyt område med i udvidelse. I byen Evergreen Harbor er smoggen tyk, affaldet flyder og stemningen er ret så trykket. Nabolaget er gråt og kedeligt, men med din og dine naboers hjælp, kan det blive det rene paradis. Men som man godt ved når det kommer til The Sims spillene, så skal der arbejdes hårdt for sagen. Her er Grønt er skønt ingen undtagelse.

Hvis du vælger at flytte ind i Evergreen Harbor, så har du 3 forskellige områder at vælge imellem. Der er Grims Quarry som er en lille forstad med hyggelige huse. Så er der Conifer Station, som byder lidt charme i form af gamle bygninger og konstruktioner såsom en nedlagt togstation og siloer. Til sidst har vi Port Promise, som er en gammel havneby, men som nu er beskidt og fyldt med butikker og industri. Uanset hvad man vælger, så ligger der store opgaver forude.

Jeg tænkte da jeg skulle vælge, at Port Promise var en god udfordring. Det havde jeg i den grad ret i. Min Sims gik med konstant hoste og der er rigtig langt til bare et lille stykke natur. Denne bydel er også især svær, da der intet forsynings netværk er. Så alt hvad der hedder rindende vand og el, er lig nul. Så det er ikke gamer pc’er, stereoanlæg og lyskæder der skal investeres i. Hvis man vil have noget til at fungere, så hedder det vindmøller, dugsamler og solceller.

Alt efter hvordan du spiller The Sims 4 almindeligvis, så er det en god idé at være med på “den grønne” leg. Hvis man bosætter sig i Evergreen Harbor og tænker at ens miljø, natur og økosystem er der nok andre der tager sig af, så kan du godt tro om igen. For hvis du lever det søde liv med din simmer, hvor du har stor fladskærm, hundredevis af el-apparater og bare fyre den maks af med diskofester i hjemmet, så kan du godt vinke farvel til dine omgivelser. Selvfølgelig er du ikke tvunget til at skulle tænke grønt og leve som var det 1800 tallet. Men leger man lidt med på principperne og tager skovlen, dine overalls og radisserne i den anden hånd, så er det virkelig sjovt . . . hårdt, ment sjovt.

Allerede fra første dag begynder dit grønne eventyr. En mand der er mester i økologi kaldet Knox, lære dig hvordan du kan deltage og stemme om nabolaghandleplaner. Alt efter hvad du stemmer, om det er ren energi. støtte af kunsten eller endda flere slåskampe, så alle valg påvirkning på nabolaget. Både på de andre Simmere og kosmetisk også. For f.eks. i Port Promise, er alt sølet til i affald. Men, hvis du får dine planer igennem og du påvirker nok af dine naboer til at stemme det samme, så ændres dine omgivelser til det bedre. Ret fedt lavet.

Men tingene tager tid og hvis man spiller, du ved, uden brug af snyd, så tager tingene endnu længere tid. For at kunne tjene penge kan man selvfølgelig tage på arbejde, men hvor er det sjove i det. Jeg tænkte at jeg lige kunne plante lidt afgrøder og så sælge dem. Men planterne skal jo gro, og tiden skal fyldes ud. De førnævnte handleplaner for nabolaget, de vinder ikke sig selv. Så man kommer til at bruge en hel del tid på at mingle sig med de lokale og så ellers tigge og be dem om at stemme på lige dét du, gerne vil ændre ved miljøet.

Selvom det kræver hårdt arbejde fra ens egen side af, så er udvidelsen stadig rigtig sjovt og udfordrende. Det nye område har sin charme og det med at ens nabolag og omgivelser ændres dynamisk, alt efter ens valg og hvordan man lever sit liv, er ret fedt. Grønt er skønt er nu fyldt med lækre sager, nye tilpasnings muligheder, ting at købe og aktiviteter. Kan klart anbefales hvis man sukker efter lidt nyt at kaste timerne efter.

TL;DR
Vurdering:
Forrige indlægTwo Point Hospital: Sandbox Mode ude nu
Næste indlægApex Legends kommer til Switch
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK
the-sims-4-gront-er-skont-anmeldelseThe Sims 4 Grønt er skønt er ret skønt! Her er der rig mulighed for at rede planeten . . . eller ihvertfald ens nabolag. Med masser af nyt indhold, et nyt nabolag og masser af nye ting at give sig til, så er der nok at lave i denne nye udvidelse. Hvis man spiller lidt med på præmisserne, så kan man skabe store forandringer i ens nabolag og på den måde, lave ens lille verden et grønnere og bedre sted.