De to Wi-Fi 7-routere BE800 og Deco BE85 har netop modtaget den officielle Wi-Fi 7-certificering af Wi-Fi Alliance. Denne certificering er udviklet for at sikre, at trådløse enheder opfylder de høje standarder inden for interoperabilitet og sikkerhed samt lever op til en række Wi-Fi-protokoller. Når produkter modtager Wi-Fi 7 CERTIFIED™-mærkatet, kan forbrugere være sikre på, at enhederne leverer den bedste brugeroplevelse. Wi-Fi 7, der er den seneste generation af Wi-Fi-teknologi, forbedrer WLAN-ydeevnen i både i 2.4GHz-, 5GHz- og 6GHz. Det resulterer både i højere gennemløb via trådløs forbindelse, lavere latenstid og øget pålidelighed. Med Wi-Fi 7-certificeringen demonstrerer de to routere deres enestående Wi-Fi 7-ydeevne og interoperabilitet.
“De enheder der er Wi-Fi CERTIFIED leverer fantastiske brugeroplevelser på tværs af Wi-Fi-økosystemet,” fortæller Kevin Robinson, President og CEO i Wi-Fi Alliance, og fortsætter: ”TP-Link fortsætter med at levere vedholdende og pålidelige oplevelser til deres kunder. Nu også Wi-Fi 7-certificerede.”
TP-Link Archer BE800 og Deco BE85 tilbyder 320MHz, MLO, og 4K-QAM, der er med til at optimere og forbedre Wi-Fi 7-kapaciteten, alt imens de sikrer hurtigere hastigheder, reduceret latenstid, større stabilitet og ikke mindst en effektiv netværksforbindelse. Det gør routerne ideelle til bl.a. streaming, gaming, AR/VR, større filoverførsler og afspilning af video i 8K.
Som en af de førende udbydere inden for netværksenheder ønsker TP-Link at tilbyde de bedste og nyeste produktspecifikationer. Både Archer- og Deco-serien byder på en række Wi-Fi 7-enheder i flere prisklasser og med varierende produktspecifikationer, der dækker forbrugernes forskellige netværksbehov.














