Cloud gaming er jo ved at være ret så populært. Tanken om ikke at have en konsol, men at alle spil streames over nettet, det er da smart. At spil streames findes efterhånden i et utal af services såsom Xbox Game Pass, NVIDIA Geforce Now, PlayStation Plus mm. Nogle af disse services findes også på mobilen. Men, én ting afholder specielt mig fra en ordenligt gaming oplevelse på smartphone – touchscreen controls! Derfor er det ret så lækkert (og heldigt!) at Turtle Beach har udviklet et produkt lige netop til at give en håndholdt og ikke mindst kompakt, oplevelse.

Turtle Beach Atom Controller byder netop op til kompakt og transportabel gaming on-the-go!. Skulle man sammenligne Atom med et andet produkt, ville det tætteste være Nintendo Switch. Men som man kan se, så har den et design, der i den grad kunne minde om den. Controlleren er kun kompatible med Android smartphones. Vi går her mere i dybden med Turtle Beach Atom Controller og hvordan den fungere i praksis.

Kompakt og teknisk design!

Ved første øjekast, så ligner det ikke en traditionel controller. Den er nemlig i to dele. Det smart design gør, at når den ikke bruges, så sættes de to enheder sammen, og kan stoppes i den medfølgende stofpose, for nem opbevaring. Den kan super nemt være i ens lomme eller lignende, da den fylder merkant mindre end en almindelig controller. Det kan vi lide! Den model jeg var heldig at få lov at lege med, er i en flot sort/rød farve. Man kan også få den i sort/gul og sort/blågrøn farve. Men eftersom de fleste af de controllers jeg ejer, så skiller den sort/røde farve sig ud fra mængden.

Men når der så skal games, så tager de to dele fra hinanden, og sætter på hver sin side af ens smartphone. Ens mobil sidder godt fast mellem de to controller dele, og ryger ikke så let ud. Der er på hver enhed en klemme der kan justeres, således at den passer til godt og vel, alle mobil størrelser.

Hver enhed har knapper, triggers osv. som man kunne forvente af en almindelig controller. Layoutet er meget i stil med en traditionel Xbox controller med en thumbstick på hver enhed, XYBA, options knap osv. Knapperne har et godt klik, når man trykker ned på dem. Triggerne oppe på toppen, har lidt teksture på sig, sådan at ens fingre ikke bare lige uden videre glider af.

Måden man oplader Atom på, er via USB-C. Man skal samle controlleren, og her kan man så oplade begge enheder samtidig. På en fuld opladning, kan man bruge den i 20 timer, alt efter brug og intensitet. Den er også relativ hurtig til at oplade, og en fuld opladning tager kun 2.5 time. Et lille minus er, at hvis controlleren løber tør for strøm, så skal den som førnævnt, samles og så oplades og kan ikke bruges under opladningen. Men hey, mon ikke man kan bruge tiden på noget andet, i mens den får noget juice?

Low latency forbindelse! Mon ikke!

Turtle Beach reklamere med at deres Atom controller, har low latency forbindelse til din Android telefon, over Bluetooth. Og det kan vi næsten kun give dem ret i. I den tid controlleren blev brugt, var det på tværs af diverse streaming services, Android spil og emulator apps, og den har virket upåklageligt til alt vi har kastet efter den. Der har været hverken forsinkelser eller noget i den stil.

De to enheder har selvfølgelig også forbindelse til hinanden. Dette finder sted via deres interne trådløse  2.4 GHz forbindelse, som gør dem i stand til hurtig at “snakke” med hinanden. Hver enhed skal dog tændes hver for sig, men det er nødvendig med kun at den ene skal være forbundet til din Android smartphone.

Komfortabel gaming!

I min tid med Turtle Beach Atom, så blev der afprøvet en bred vifte af spil. De Android spil som understøtter brugen af ekstern controller, kunne uden problemer gøre brug af Atom. Har spillet en del forskellige Xbox Game Pass titler, men grundet lidt for dårlig net forbindelse i hjemmet, så blev det aldrig helt godt.

Men konsol spil, som også er at finde på Android, såsom Grand Theft Auto: San Andreas og Max Payne, er en fryd at spille med controlleren. Det fungere virkelig godt. Atom ligger godt i hånden, og selv efter adskillige timers intens gameplay, så kan man helt glemme at man sidder og spiller på ens mobil.

Men der hvor Atom virkelig kommer til sin ret, er ved spil via emulator apps. Her testede vi Atom af i Retroarch, og efter en mindre opsætning af controllerens knapper, så fungerede det perfekt.

Lækkert produkt!

Turtle Beach Atom Controller er suveræn! Atom er sådan et produkt man sjældent ser, så derfor er det også fedt med den form faktor den har. Gaming on-the-go er ikke det fedeste med touchscreen, og at bære en stor controller med sig rundt, det er ikke for alle. Men med Atom som lige kan stikkes i lommen, eller et lille rum i ens taske, så snakker vi kompakt mobil gaming. I brug virker den overalt forventning, og indtil videre har den ikke svigtet. Så hvis man er på udkig efter en controller til ens smartphone, så går man ikke helt galt med den her.

Tusind tak til Turtle Beach for at gøre anmeldelsen muligt!
Atom er lækker!

TL;DR
Vurdering:
Forrige indlægX-Plane 12 – Den mest realistiske flysimulator er lanceret i dag
Næste indlægScarlet & Violet udvidelsen kommer til Pokémon Trading Card Game
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK
turtle-beach-atom-controller-anmeldelseTurtle Beach Atom Controller er suveræn! Atom er sådan et produkt man sjældent ser, så derfor er det også fedt med den form faktor den har. Gaming on-the-go er ikke det fedeste med touchscreen, og at bære en stor controller med sig rundt, det er ikke for alle. Men med Atom som lige kan stikkes i lommen, eller et lille rum i ens taske, så snakker vi kompakt mobil gaming. I brug virker den overalt forventning, og indtil videre har den ikke svigtet. Så hvis man er på udkig efter en controller til ens smartphone, så går man ikke helt galt med den her.