For et årtig siden udkom The World Ends With You til vores allesammens, daværende, favorit håndholdte konsol – Nemlig Nintendo DS. Square Enix udgav denne lille perle, som var et spin på den klassiske RPG genre. Der var fuld knald på Nintendo DS’ens lille pegepind, frem og tilbage, op og ned. Nu efter 10 år, får den nye generation af gamere mulighed for, at opleve TWEWY på deres nye favorit håndholdte konsol, Nintendo Switch.

I spillet, er Neku Sakuraba og hans venner tvunget til, at deltage i et spil, som skal bedømme deres skæbne. Kamp systemet genskaber mange af de funktioner som fandtes på 3DS’en, såsom touch. Her er der måske nogle enkelte der allerede vil stå lidt af, da Switchen ikke har mødt et banebrydende touch-spil endnu. Jeg var ærlig talt en smule nervøs for, at skulle fedte min Switch til.

Uanset hvor rene ens fingre er, vil der ALTID komme fingeraftryk på hvad end du piller ved. – Og det hjælper ikke ligefrem, at skærmen er sort som natten…

Men heldigvis, giver TWEWY:FR dig muligheden for, at bruge den smarte gyroskop teknologi der findes i de dejlige, små Joy-Cons. Men inden vi går for meget i gang med det, så lad os da tage et kig på, hvordan Switchen håndterer touch controls –

– Overraskende godt. Det er som hvis spillet var skabt til Nintendo Switch. Det er hurtigt, det er nemt, og når man lige finder den rigtige måde, at holde Switchen på, så går det hele op i en højere enhed.
Man kan egentlig sige, at spillets skæbne, ligger i dine fingerspidser! Det er nemt at samle op, men endnu federe når man forstår de dybere nuancer spillets kampsystem har, at tilbyde.

Kampsystemet er meget præget af idol- og mode kulturen i Japan. Hvis du klæder dig på, efter hvad der er moderne i spillet, får du nogle stat boosts. Hvis du gør det modsatte, vil det kunne mærkes i kampene.

Nogle af de ting du kan gøre med din touchskærm er blandt andet – tegne en vertikal streg, trykke samme sted hurtigt, trykke på et tomt område, tegne en cirkel, hive Neku over i en fjende mm. I sidste ende, kan du have 300+ forskellige angreb.

Men nemt behøver det ikke at være. Spillet har nemlig et “High risk, high reward” system, som man kan bruge til sin egen fordel. Man kan vælge at blive i de mindre levels for, at få bedre drops og evner, eller lade sig blive et powerhouse med et større level. Det er meget fleksibelt, og det er nemt at tilpasse efter sine egne behov.
Man kan også udfordre sig selv yderligere ved, at kæde flere kampe sammen for, at få endnu bedre præmier.
Men pludselig mærker du måske, en smule ubehag i hænderne, og du vil give det et skud på den storeskærm – du smider Switchen i docken, og her indser du nogle enkelte problemer.

Switchens Joy-Con har ikke direkte kontakt med en sensor. Joy-Con benytter sig af gyroskop teknologi, og her findes der et fænomen som bliver kaldt “Gyroscopic Drift”. Dette betyder, at din X og Y akse gradvist bliver hindret af mindre bevægelser, hvilket får 0 punktet til at ændre sig. Ergo, din “mus” forsvinder ud af billedet, den vibrere og virker ikke 100% optimalt. Kampene bliver svære, regruppering bliver svære, ja – at sætte et angreb op er svært.

Jeg vil foreslå, at du prøver at spille med motion-controls for, at se hvad jeg mener. Ellers, hold dig til håndholdt, oplevelsen er meget bedre der. Godt nok får din Switch nogle fingrekys, men det er en langt bedre oplevelse end, at kæmpe imod gyroskopets vilje.
Som flere nok vil sige, er TWEWY:FR en fantastisk og elendig udgave af klassikeren på DS.
Touch virker fantastisk og motion-controls gør ikke.

TWEWY:FR er charmerende, smukt visuelt, fedt lyddesign, god humor og et must-have, hvis du er til JRPG’er eller leder efter noget unikt!

 

 

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægNye spil ude til NES Online på Switch
Næste indlægEuclidean Skies udkommer 25. oktober
Inkarneret Nintendo veteran. Jeg har altid elsket Nintendo, specifikt for Zelda franchisen. Jeg har været med på Nintendo-bøljen siden jeg var 4 år gammel - da jeg for første gang spillede Super Mario 64. Da Ocarina of Time så kom ud, fik jeg en metaforisk lussing, og blev for alvor bidt af spil verden. Siden da har jeg lagt mig ud med stort set alt gaming på markedet. Der er ikke en genre jeg foretrækker over en anden, da jeg mener at alle typer spil er et stykke kunst i sig selv, og bør opleves på godt og ondt. Giv mig lidt Fire Emblem, noget JRPG og noget Zelda, så skal jeg nok give dig en highfive!
twewy-fr-anmeldelseDet er charmerende, smukt visuelt, fedt lyddesign, god humor og et must-have, hvis du er til JRPG'er eller leder efter noget unikt.