Vuvuzela

Ubisoft prøver en helt ny fremgangsmåde for at komme piratkopiering af deres spil til livs. Det er en helt lav teknologisk løsning som er baseret på det frygtede vuvuzela horn.

I DS udgaven af “Michael Jackson: The Experience” vil pirater blive mødt med den gennemtrængende lyd af vuvuzela hornet sammen med de klassiske hit fra Michael Jackson. Samtidig mangler vigtige visuelle indikationer som gør spillet stor set ubrugeligt.

Efter de store problemer Ubisoft har haft med at få deres anti pirat initiativ for Assassin’s Creed II og Silent Hill V til pc til at fungere, virker dette som en løsning der kun rammer pirater.