NETGEAR, en førende udbyder af innovative og sikre netværksenheder, tilføjer i dag tre nye routere til sin Nighthawk WiFi 7-serie. RS600, RS500 og RS200 er beviset på virksomhedens mission om at levere den nyeste WiFi 7-teknologi, hvor kraftfuld ydeevne møder sikker forbindelse og giver optimal dækning i alle typer hjem.

Siden lanceringen af NETGEARs første WiFi 7-router – Nighthawk RS700S – er multi-gig internethastigheder blevet mere tilgængelige og overkommelige, og udviklingen af IoT-enheder, der kræver ekstrem lav latenstid og lynhurtige forbindelser, stormer fremad med uset hastighed.

WiFi 7 er 2,4 gange hurtigere end WiFi 6 og imødekommer med sin forbedrede ydeevne forbrugernes behov for et stigende antal enheder, der skal tilsluttes internettet.

Med sin øgede kapacitet kan den nye WiFi-7-teknologi understøtte flere tilsluttede smart home-enheder, hvilket giver hurtigere hastigheder og næsten ingen latenstid. Videostreaming i høj kvalitet og avanceret databehandling i forbindelse med AI-drevne applikationer og AR/VR-enheder er ligeledes muligt uden problemer.

“WiFi 7 er symbolet på et teknologisk kvantespring inden for trådløs teknologi. Udbredelsen har hurtigt taget fart med flere og flere WiFi 7-enheder, der kommer på markedet, herunder Apples nyeste iPhone 16. NETGEARs seneste Nighthawk RS600-, RS500- og RS200-routere giver endnu flere husstande adgang til fordelene ved WiFi 7, samtidig med at routerne leverer en solid beskyttelse af netværket, så man både kan være tryg i sit hjem og online,” siger David Henry, præsident og GM for Connected Home Products and Services hos NETGEAR.

Budgetvenlige tilføjelser til Nighthawk WiFi 7-serien

De tre nye WiFi 7-routere bliver en del af Nighthawk-serien, der allerede består af RS700S og RS300, som leverer lynhurtige hastigheder, lav latenstid, høj datagennemstrømning og robust routersikkerhed.

Hver router har et slankt kabinet med patenterede omnidirektionelle interne antenner, der leverer signaler til selv de fjerneste områder og giver 360 graders dækning i og omkring hjemmet. Hver husstand kan vælge en Nighthawk-router, der passer bedst til hjemmets unikke behov og budget for at få adgang til de nyeste multi-gig internethastigheder med 2.5 Gig- eller 10 Gig-internetporten.

 RS700RS600RS500RS300RS200
WiFi-dækning275 m²250 m²230 m²185 m²185 m²
Tilsluttede enheder20015012010080
Maks. hastighed19 Gbps[i]18 Gbps12 Gbps9,3 Gbps6,5 Gbps
Teknologi og båndWi-Fi 7 Tri-bandWi-Fi 7 Tri-bandWi-Fi 7 Tri-bandWi-Fi 7 Tri-bandWi-Fi 7 Dual-band
WiFi-streams1210866
Porte2 x 10 GbE, 4 x 1 GbE2 x 10 GbE, 3 x 1 GbE2 x 2,5 GbE, 3 x 1 GbE3 x 2,5 GbE, 2 x 1 GbE2 x 2,5 GbE, 3 x 1 Gbe

Med Nighthawk-appen er det let at konfigurere sit WiFi til maksimal ydeevne på prioriterede enheder, ligesom man bl.a. kan administrere netværket hjemme eller på farten, sætte internettet på pause, køre internethastighedstest, spore dataforbrug og opsætte separate gæstenetværk.

Robust beskyttelse af netværk og enheder i hjemmet

De nye teknologiske landvindinger gør livet lettere for mange og har utallige fordele. Men de mange tilsluttede enheder udgør også en trussel, der kan udnyttes af cyberkriminelle. 10 gange i døgnet angribes et hjemmenetværk i gennemsnit, og i 2023 blev det højeste antal IoT-sårbarheder særligt fundet i smart TV (34 %), smarte stikkontakter (18%), digitale videooptagere (13 %) og routere (12 %).

NETGEAR-routere er den første forsvarslinje mod nye udefrakommende cybertrusler, og routernes avancerede krypteringsprotokoller og trusselsdetektionsmekanismer er skabt til at levere en bedre sikkerhed for husstandens private netværk. Sikkerhedsfunktionerne består desuden af automatiske firmwareopdateringer, VPN-understøttelse, banebrydende WPA3-sikkerhed, adgangskontrol og gæste-WiFi-netværksmuligheder.

For at opnå yderligere beskyttelse inkluderer RS600, RS500 og RS200 en 30-dages prøveversion af NETGEAR Armor Powered by Bitdefender, en tjeneste, der giver et ekstra lag af sikkerhed til tilsluttede enheder og mere privatliv med VPN.

I modsætning til traditionel antivirussoftware til slutpunkter er Armor indbygget i routeren som en sikkerhedsløsning, der beskytter de netværkstilsluttede enheder. Dette fjerner praktisk talt behovet for yderligere sikkerhedsabonnementer eller software. Armor, der er understøttet af banebrydende kunstig intelligens, sender advarsler i realtid og tilbyder tilpassede anbefalinger til at styrke sikkerheden og privatlivet derhjemme og på farten.

Hver router leveres også med NETGEAR Smart forældrekontrol, hvor det er let at administrere børns tid online på tværs af deres tilsluttede enheder og fremme gode onlinevaner for familien. Der opkræves et abonnementsgebyr for en Premium-plan efter en 30-dages prøveperiode, men de grundlæggende funktioner er gratis tilgængelige.

Tilgængelighed

NETGEAR Nighthawk RS600, Nighthawk RS500 og Nighthawk RS200 er tilgængelige nu på NETGEAR.com og hos andre større forhandlere efterfølgende.

Se vejledende priser herunder:

RS200-100EUS: 1.990 kroner.

RS500-100EUS: 3.490 kroner.

RS600-100EUS: 4.290 kroner.

Om NETGEAR, Inc.

NETGEAR har været banebrydende inden for avancerede netværksteknologier til hjem, virksomheder og tjenesteudbydere over hele verden siden 1996 og er førende i branchen med en bred vifte af prisvindende produkter designet til at forenkle og forbedre folks liv. Ved at gøre det muligt for folk at samarbejde og opretholde forbindelse til en verden af information og underholdning, er NETGEAR dedikeret til at levere innovative og avancerede løsninger, der spænder fra mobile og cloud-baserede tjenester for forbedret kontrol og sikkerhed, til smarte netværksprodukter, video over Ethernet til Pro AV-applikationer, brugervenlige WiFi-løsninger og ydeevne gaming-routere for at forbedre online spil. Virksomheden har hovedkontor i San Jose, Californien med kontorer over hele kloden. Følg NETGEAR på Facebook, Instagram og NETGEAR-bloggen NETGEAR.com.


[i] Maksimal trådløs signalhastighed afledt af IEEE 802.11-specifikationer. Den faktiske datagennemstrømning og trådløse dækning vil variere og blive sænket af netværks- og miljøforhold, herunder netværkstrafikmængde, enhedsbegrænsninger og bygningskonstruktion. NETGEAR giver ingen erklæringer eller garantier om dette produkts kompatibilitet med fremtidige standarder.