Holdet bag World of Tanks er stolte af at kunne annoncere udgivelsen af Update 2.0, den største og mest ambitiøse opdatering i spillets historie. Update 2.0 indeholder 16 nye niveau XI kampvogne, en gennemarbejdet garage og UI, en historie-drevet PvE-kamptype på et aldrig før set kort, en omfattende rebalancering af hundredvis af køretøjer, næste generations matchmaker og meget mere.
En så stor udgivelse fortjener belønninger, der er lige så enorme. Fra udgivelsen af 2.0, indtil midten af oktober, vil hver kommandør modtage episke gaver blot ved at logge ind:
- Veteran-kommandører (startede før Update 2.0): vil modtage en komplet gren i teknologitræet (niveau VI–X) og en massiv ressourcepakke med 2.500 guld, 15.000 obligationer, 10 millioner credits, 60 dages premium konto og mere til.
- Nye rekrutter (startede efter Update 2.0): vil sikre sig to komplette grene i teknologitræet (niveau VI–X), yderligere tre premium kampvogne, 60 dages premium konto, 6 millioner credits og andre bonusser til at sætte skub i deres kampe.
Spillere, som allerede ejer alle niveau VI–X køretøjer, vil modtage eksklusive belønninger som tak for deres indsats. Disse gaver vil sikre, at alle kommandører er klar til begyndelsen med niveau XI.
Her er et overblik over, hvad der er tilgængeligt i World of Tanks Update 2.0:
- Niveau XI kampvogne: 16 nye niveau XI køretøjer, hver med unikke spillestils-mekanismer og et nyt fremskridtssystem, bliver tilføjet til spillet for første gang i dets historie, og flere vil støde til i fremtiden.
- Omfattende rebalancering af kampvogne: Over 350 køretøjer på tværs af alle niveauer revideres til smartere roller og et mere balanceret spil.
- Helt ny garage: Nu er din garage en kampvognsfabrik, hvor køretøjer samles, udstyres og altid er kampklare.
- Forbedret UI: Nyt, strømlinet, funktionelt og informativt.
- Ny matchmaker: Bygget op fra grunden af for en hurtigere kø, mere velbalancerede hold og mere dynamiske kampe.
- Nyt kort: Nordskar, et nyt skandinavisk kort, som spillerne har efterspurgt i lang tid.
- PvE-event: “Operation Boiling Point” udgør historiens baggrund for ankomsten af niveau XI køretøjer, hvor spillerne kan prøve tre forskellige niveau XI kampvogne på en helt ny slagmark.
- Opgraderede lydeffekter: Dybere og mere autentiske kampvognslyde, optaget fra ægte køretøjer, en mere klar kamplyd og indlevende lydomgivelser, der bringer enhver kamp til live.
Gør klar, kommandører, da den næste æra i World of Tanks er ankommet.
For mere information om Update 2.0, besøg: https://worldoftanks.eu/en/news/updates/2-0-hub/














