Det fortsætter godt for Xbox Ones bagudkompatible program, som netop har tilføjet to nye spil til samlingen. Den ene er lidt klodset. Den anden gør dig til en farlig pirate!

De to gamle Xbox 360 spil som nu kan spilles på Xbox One er Lego Batman 2: DC Super Heroes og Port Royale 3: Pirates & Merchants. Begge spil udkom i 2012.

I Lego Batman 2: DC Super Heroes spiller du Batman der danner teams med andre DC superhelte i en stor åben-Lego-verden. Du kan spille som Superman, The Flash, Wonder Woman og mange flere.

Port Royale 3: Pirates & Merchants byder på pirat-simulation hvor du skal købe, sælge, erobre og vinde i søslag på det åbne hav. Der kan være mange ting at holde styr på, så det er med at holde skruen i vandet.

Hvis du allerede har en fysisk version af spillene, er det bare at kaste det i din Xbox One, som så vil downloade spillet til din konsol. Har du købt dem digital, så kan du finde spillene i din Klar til Download sektion.