Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Creative præsenterer det spritnye lydkort Sound BlasterX AE-5

 

0
Posted 13. juni 2017 by

AE-5 er det første lydkort til audiofile gamere. Det har verdens bedste høretelefonforstærker til PC, integreret RGB-kontrol og en PCIe Sabre-klassificeret DAC til spil. I disse dage præsenteres AE-5 på E3 2017 i Los Angeles.
Verdens førende producent af underholdningsprodukter, Creative Technology, præsenterer i dag –  på E3 Los Angeles – det seneste skud på stammen i deres gaming-serie Sound BlasterX: Sound BlasterX AE-5. E3 er verdens førende messe for computer- og mobilspil samt spilrelaterede produkter – og dermed et oplagt sted at løfte sløret for det nye lydkort, der tager PC-lyd til et helt nyt niveau.
Sound BlasterX AE-5 kommer med en af verdens bedste PC-forstærkere til gaming-hovedtelefoner, og lydkortet leverer lydpræstationer på op til 128 dB 32-bit/384 kHz takket være dets ESS SabreTM-DAC, diskrete, specialdesignet hovedtelefonforstærker (til 600 Ω), audiofile komponenter og SoundBlaster-brandets lydforbedringsteknikker.
IMAGE
IMAGE
Sound BlasterX AE-5 
Diskret hovedtelefonforstærker
For at sikre den ultimative spiloplevelse er den indbyggede hovedtelefonforstærker (Xamp) specialdesignet og udstyret med diskrete transistorer og WIMA®-film-/foliekondensatorer, der kan tilfredsstille selv de mest audiofile lyttere.
IMAGE
På den måde tilgodeser AE-5 de mest kræsne spilleres behov for lyd i høj opløsning, som tidens intensive spil ofte kræver.

Lydkortets diskrete design med dobbelte forstærkere giver en hidtil uset lydoplevelse, fordi hver lydkanal forstærkes enkeltvist for en mere ren og kompromisløs lyd. Derudover bidrager de tyskproducerede WIMA-kondensatorers høje varmeresistens til en markant reduktion af udefrakommende lydforstyrrelser. Forstærkerens ultralave 1 Ω-udgangsimpedans gør lydkortet ideelt til brug med både in-ear-hovedtelefoner og studiehovedtelefoner fra 16 Ω til 600 Ω.

122 dB DNR Sabre-klassificeret DAC med branchens førende lydprocessor
I hjertet af Sound BlasterX AE-5 sidder en quad-core Sound Core3D lyd-DSP samt en 122 dB ESS SabreTM-DAC, som forbedrer klarheden af almindelige bundkorts lyd med op til 32 gange. DACens audiofile kvaliteter og høje, dynamiske spændvidde giver mulighed for lydafspilning i op til 32 bit/384 kHz og sikrer naturtro lyd i høj opløsning til spil, film og musik.

Med afsæt i mange års førerposition inden for lydbehandling har Creative opdateret, fintunet og justeret lydkortets design, så AE-5 nu er proppet med de seneste og bedste versioner af Creatives prisbelønnede lydbehandlingsteknologier.

De legendariske Sound Blaster-teknologier sikrer DSP-drevne lydforbedringer, der kan tilpasses den enkeltes brugeres behov, krystalklar stemmegengivelse, forbedringer i spillets stemmekommunikation, virtuel 7.1-surround sound og meget andet.

Verdens første lydkort med integreret RGB-kontrol og Auroras reaktive lyssystem
Sound BlasterX AE-5 kommer som det første lydkort nogensinde med indbygget RGB-styringskontrol og Auroras reaktive lyssystem. Et separat RGB-belysningssystem kan være dyrt, men i AE-5 er det indbygget i selve kortet – og giver dermed brugerne merværdi og højere ydeevne samtidig med, at det frigiver værdifuld plads på brugerens computer, som i stedet kan anvendes til andre komponenter.
IMAGE
RGB-kontrollen, der drives af Auroras reaktive lyssystem, lyser ikke alene kortet op med PCB; det giver også gameren mulighed for at bygge sit drømmekabinet ved at tilslutte op til fire LED-kæder. På den måde kan man kombinere den fantastiske lyd med ligeså fantastiske lyseffekter. Med op til 18,8 millioner farver og forskellige lysprofiler at vælge imellem kan brugere – via Creatives PC-software Sound Blaster Connect – tilpasse effekter, så de passer til deres behov.

Spritny Scout 2.0-funktion
Scout 2.0 er den nyeste version af Creatives populære Scout Mode-funktion, der er blevet opgraderet, så den nu også inkluderer såkaldt Scout Radar – en feature, som giver gameren mulighed for at visualisere og udpege fjendens position i en Scout Radar-app via sin smart-enhed. Samtidig lader Scout Mode gameren høre sine fjender, før han eller hun kan se dem –  og på den måde giver Scout 2.0-funktionen gameren en ekstra fordel, der kan blive afgørende for, om han vinder eller ej.

Sound BlasterX AE-5 understøtter desuden et komplet 5.1-højttaler set-up, så man kan opnå fuld surround sound, ikke bare fra ens pc.

Sound BlasterX AE-5 Pure Edition
AE-5 lanceres også i en særlig “Pure Edition” – en eksklusiv hvid udgave, der kun bliver tilgængelig på Creatives hjemmeside. I modsætning til standardversionen, der leveres med én 30 cm lang LED-kæde med 10 lysdioder, leveres Pure Edition med fire LED-kæder.

Oplev hele SoundBlasterX-serien og X-Fi Sonic Carrier på E3
Foruden det nye Sound BlasterX AE-5-lydkort kan besøgende også opleve de øvrige produkter i Sound BlasterX-serien på Creatives stand 3053 på E3 i Los Angeles Convention Center (fra den 13.-15. juni 2017). Sound BlasterX-serien omfatter Creatives nyeste udstyr til spil – blandt andet det prisbelønnede lydsystem Katana, præcisionsspilmusen Siege M04 og Vanguard K08-tastaturet.

På E3 fremviser Creative også X-Fi Sonic Carrier, der er Creatives absolut ultimative lydsystem. Sonic Carrier er et kraftfuldt hjemmeunderholdningssystem med Dolby Atmos®, Creatives SuperWide X-FiTM-teknologi, 17 drivere i en 15,2-konfiguration og en maksimal ydeevne på op til 2000 W.  Lydssystemet kan ikke undgå at overraske med sin ultimative, dybe biograflyd, som nu bringes helt hjem i stuerne. Udover at Sonic Carrier kan opleves på Creatives egen stand, bliver lydssystemet på E3 også fremvist hos store spiludviklere som BANDAI NAMCO, SEGA Europe, ATLUS/SEGA og Deep Silver.

Tekniske specifikationer

Audio-/DSP-processor:

  • Sound Core3D

Kanaler:

  • 5.1 diskret højttalerudgang
  • 7.1-kanals surround sound til hovedtelefoner

Grænseflade:

  • PCIe

DAC:

  • ESS ES9016K2M SABRE32 Ultra DAC
  • Maks. afspilningsopløsning: 32-bit/384 kHz *
  • DNR: 122 dB
  • THD + N: 0,00032 %

ADC:

  • Sound Core3D
  • Maks. indspilningsopløsning: 24-bit/96 kHz

Hovedtelefonforstærker (600 Ω):

  • Specialdesignet, diskret hovedtelefonforstærker (Xamp)
  • SNR: 116 dB
  • THD + N: 0,0009 %
  • Udgangsimpedans: 1 Ω
  • Hovedtelefoners impedansområde: 16 – 600 Ω

Tilslutning:

  • 3 x 3,5 mm udgange (foran, bagpå og på undersiden/midten)
  • 1 x TOSLINK optisk udgang
  • 1 x 3,5 mm hovedtelefonudgang
  • 1 x 3,5 mm mikrofon-indgang
  • 1 x frontpanel til Intel HD-lyd
Pris og tilgængelighed

Sound BlasterX AE-5 blive tilgængelig i slutningen af august på www.creative.com og hos udvalgte forhandlere. Vejledende udsalgspris: 1149 kr.

Sound BlasterX AE-5 Pure Edition bliver eksklusivt tilgængelig i august 2017 på www.creative.com.

Yderligere information om Sound BlasterX-serien kan findes på www.creative.com.

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer med Destiny på PS4 som passion. Afhængig af platform er mit gamertag enten Durazell eller Durazell_DK. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på mange forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de event vi deltager i. Tak fordi du kiggede forbi.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment