Wargaming, den prisvindende udvikler og distributør af online-spil, markerer med stolthed 10-års jubilæum for konsolhittet World of Tanks Modern Armor. I 2014 rullede World of Tanks: Xbox 360 Edition ud på Xbox, som et af de første free-to-play spil på Xbox 360. Udvidelsen på konsolmarkedet fortsatte i 2016, da spillet blev tilgængelig på PlayStation. I løbet af det sidste årti har spillet løbende udviklet sig, med den sidste nye version, World of Tanks Modern Armor, der ankom i 2021. Under det nuværende navn har World of Tanks Modern Armor over 1.000 kampvogne, med køretøjer og teknologi fra 2. verdenskrig og den kolde krig.
“For ti år siden fik World of Tanks sin debut på Xbox, og blev dermed et af de første free-to-play spil på konsollerne,” sagde Victor Kislyi, Wargamings CEO. “Jeg vil gerne sige en dybfølt tak til alle de spillere verden over, som har nydt vores spil og bidraget til dets udvikling, samt en særlig tilkendegivelse overfor vores spilstudie i Chicago, hvis hårde arbejde har gjort denne rejse mulig over det sidste årti. Når vi står på tærsklen til de næste 10 år, kan I være helt rolige, vi gør allerede klar til flere eventyr og har store planer.”
Fejringen af World of Tanks Modern Armors 10-års jubilæum vil vare hele 2024! Festlighederne gik i gang den 6. februar, da nye Celebration War Chests gjorde deres debut, og alle spillere blev inviteret til at deltage i Anniversary: Big X Community Op, hvor de kan optjene to gratis kampvogne: den nye Lago M38 og den klassiske T-34-88. Yderligere 10-års Celebrations-belønninger vil være tilgængelige fra den 13. februar, inklusive grej til garagen, og — kun for garvede spillere — en gratis eller kraftigt rabatteret niveau X MBT-B kampvogn.
Spillets festligheder inkluderer også muligheden for at optjene månedlige 10-års Celebrations-belønninger knyttet til særlige tematiske events. Tilgået via den eksklusive Celebrations-hjemmeside, kulminerer årets udfordringer med den ultimative præmie på to premium køretøjer, som endnu ikke er offentliggjort: en kampvogn fra 2. verdenskrig og en fra den kolde krig.
World of Tanks Modern Armor vil i år introducere nye kampvogne, som spillerne kan optjene og opgradere. Det inkluderer en ny linje i teknologitræet med tyske lette kampvogne og kampvognsjægere til Cold War-kamptypen, med start i februar, samt en ny linje i teknologitræet for 2. verdenskrig til foråret.
“Vores spillere elsker, når vi tilføjer nye kampvogne til spillet”, sagde chefdesigner Brenden McCormack, “Der findes ingen bedre måde at fejre dem og vores spil på, end ved at tilføje mere gratis indhold, som spillerne kan optjene”.
I løbet af året kan spillerne også se frem mod en række spændende in-game events, inklusive Dream Machines, samt en tilbagevenden af populære aktiviteter som Golden Week Challenge, Tankfest og mere til.
For alle detaljer om festlighederne og aktiviteterne omkring 10-års jubilæet, kan du følge linket her: