I fredags udkom Mario Kart 8 til Wii U verden over.* I går meddelte Nintendo, at Mario Kart 8 er solgt i mere end 1,2 millioner eksemplarer i weekenden. Dette gør Mario Kart 8 til det hurtigst sælgende Wii U-spil hidtil.

“Sådan en tidlig positiv feedback for Mario Kart 8 bekræfter virkelig den fantastiske spiloplevelse, som Wii U byder på netop nu,” siger Satoru Shibata, præsident for Nintendo of Europe. “Med tanke på, at Nintendo viser sine kommende spil på E3-messen i næste uge, er dette en herlig milepæl at passere før sommeren.”

Mario Kart er som bekendt et velkendt varemærke og tidligere spil i serien har også vist sig som bestsellere.  Foregængerne i Mario Kart-serien har tilsammen solgt i over 100 millioner eksemplar. De to Mario Kart-spil som har solgt bedst indtil nu er Mario Kart Wii til Wii og Mario Kart DS til Nintendo DS. Salgstallene for de tidligere titler i Mario Kart-serien ser sådan her ud:

Titel System Globalt salg (fra 31.3.2014)
Super Mario Kart Super Nintendo 8,76 millioner
Mario Kart 64 Nintendo 64 9,87 millioner
Mario Kart: Super Circuit Game Boy Advance 5,91 millioner
Mario Kart: Double Dash Nintendo GameCube 6,88 millioner
Mario Kart DS Nintendo DS 23,56 millioner
Mario Kart Wii Wii 35,53 millioner
Mario Kart 7 Nintendo 3DS 9,62 millioner
    Totalt: 100,13 millioner