Julen nærmer sig med hastige skridt, og har du svært ved at komme i rette julestemning nu hvor julen står for døren og sneen mangler, så har Viaplay et par gode forslag til få julehumøret til at stige. Uanset om du er den mere sparsommelige type som den bitre Ebenezer Scrooge eller typen der går all-in på julen, er der her 13 titler fra Viaplay, som bidrager til at få den rette julestemning ind i hjemmet.

1. Et Juleeventyr
Julen er for mange både en sød, men også moraliserende tid, hvor vigtigheden om at være god ved andre fortælles igen og igen. Se Charles Dickens’ klassiske fortælling om den gamle, bitre Ebenezer Scrooge, hvis liv tager en drastisk kovending. Handlingen foregår i London i Victoria-tiden, hvor den aldrende Ebenezer Scrooge er blevet en bitter og ondskabsfuld mand, der prøver at snyde alt og alle. Men da han møder spøgelset Marley og andre ånder fra både fortiden og fremtiden, vendes der op og ned på hans verdensbillede. Mødet påvirker ham I en sådanne grad , at han til sidst ændrer personlighed, og bliver genfødt som en rar gammel mand

2. The Night Before
Tåkrummende, episk og vild. Ethan, Isaac og Chris har været venner siden barndommen og gennem ti år har de sammen fejret julen med et brag af en fest. Men nu hvor de efterhånden er begyndt at begive sig ind i ”voksen-livet” er det så småt ved at være slut med den tradition. Ikke desto mindre har de tre venner besluttet sig for at gøre den sidste re-union så mindeværdig, som muligt og derfor sætter de sig for at finde frem til The Nutcracka Ball – julefrokosten over dem alle.

3. Krampus
Synes du at juletiden kan blive lidt for hyggelig, er gyserkomedien Krampus måske det oplagte valg. Da Max’s dysfunktionelle familie tørner sammen i juleferien, beslutter Max sig for at vende julen ryggen. Han ved imidlertid ikke, at manglen på julestemning udløser Krampus’ vrede; en dæmonisk, oldgammel kraft, der har i sinde at straffe de ikke-troende. Helvede bryder løs, da den dæmoniske kraft lægger familiens hus under belejring og tvinger familien til at kæmpe sammen, hvis de skal håbe at kunne overleve julen, hvor de ellers hyggelige jule-ikoner forvandler sig til monstre.

4. Pejsehygge – få de perfekte flammer
Ingen julehygge uden en buldrende pejs. Til alle Jer som ikke har en pejs eller, som har prøvet at tænde op et utal af gange, men som ikke kan få ilden til at tage fat. Hos Viaplay finder du de perfekte flammer, som både giver den rette stemning og med lidt fantasi også en hel del varme. Desuden behøver du aldrig at skulle hente ny brænde til pejsen

5. Carol
Therese Belivet er en ung ekspedient, der arbejder i et stormagasin i New York. Her forelsker hun sig pludselig den spændende Carol Aird – en ældre kvinde, der er fanget i et kærlighedsløst ægteskab. De to kvinders forhold udvikler sig, hvilket til sidst fører til, at Carol forlader sin mand, Harge og begiver sig ud på en road trip I 50’ernes USA, hvor fordomme og forkvaklede regler sætter dagsordnen.

6. Mission: Julegave 2
Julen er ikke altid hjerternes fest. To desperate fædre, nemlig den otteårige Noels egen far og hendes nye stedfar konkurrerer om at være dén far, som holder den bedste jul for hende. Den ellers rolige Larry har fået sin sag for, da han skal finde den perfekte julegave til sin otteårige datter, nemlig julens mest populære legetøj, Harrison-bjørnen, som desværre er udsolgt. Dette passer midlertidig Noels nye stedfar rigtigt godt og han vil gerne have at det forbliver sådan – så han kan nemlig være dén, der får hendes juleønske til at gå i opfyldelse. Men da Larry opdager, at det eneste Noel ønsker sig til jul, er en bjørn, lader han sig ikke stoppe af noget som helst…

7. Mission Red julemanden
I den animerede julefilm er Bernard D. Elf en af Julemandens mere excentriske hjælpere, og hans drømme om at blive opfinder går hele tiden i vasken. Den onde Neville Baddington kidnapper Julemanden, for at finde ud af hvordan ‘Father Christmas’ kan levere julegaver til alle børn, på én enkelt nat. Det bliver derefter op til den modige Bernard at rejse tilbage i tiden, for at redde Julemanden og julen i sig selv.

8. Bad Santa
Billy Bob Thornton ses her i rollen som Willie T. Stokes, en julemand der er lidt frækkere, end hvad er passende for en julemand. For i virkeligheden er han, godt gemt bag skægget og den røde dragt, en gemen tyv, der blot er ude på at plyndre stormagasinets pengeboks. Så det gør han med snilde hvert år, godt hjulpet af sin kammesjuk Marcus. Men i år bliver det ikke så let! Chefen for stormagasinet er nemlig ikke sådan at løbe om hjørner med, og da en otteårig knægt samtidig er overbevist om, at Willie faktisk ER julemanden,går tingene ikke som de plejer.

9. Muppets juleeventyr
Synes du godt om Charles Dickens’ klassiske fortælling “Et juleeventyr”, kan du også se den i en mindre uhyggelig Muppet-udgave. Gonzo spiller Charles Dickens, som fortæller om den julehadende, gnier Ebenezer Scrooge, som i sidste øjeblik får chancen for at ændre sit liv, bl.a. hjulpet af sin bogholder – som spilles af Kermit The Frog.

10. Mickey fejrer jul I Andeby
Kom i julestemning i et snedækket Andeby, hvor du møder Anders And, Mickey Mouse og Fedtmule. Oplev hvordan Anders endnu engang er uheldig og næsten kommer til at ødelægge julefreden, mens Rip, Rap og Rup rejser til Nordpolen for at ændre Julemandens liste i et anderledes juleeventyr for hele familien.

11. Det store slædeløb
Ted Brooks er tandlæge og arbejder i det solrige Miami. En dag får Ted at vide, at han har arvet og at han kan hente sin arv I Alaska. Uden nogensinde at have været I nærheden af sne før begiver Ted sig afsted for at få sin arv. I første omgang tror han at han kun har arvet et hus, men det skal hurtigt vise sig, at han ikke er alene I huset og en del af arven hedder Diesel, Nana, Yodel, sniff, Mack, Demon og Duchness – otte slædehunde, men der er andre, der også gerne vil have fat I dem.

12. Det store eksperiment
Er du typen, som er træt af nisser og hellere så, at børnene skulle blive klogere på alt mellem himmel og jord? Hvis ja, så kan I stadig nå at hoppe med på Viaplays egen julekalender ”Det Store Eksperiment”, som gennem 24 afsnit kombinerer videnskab og pædagogik på underholdende vis, samtidig med at den er nervepirrende spændende. Følg seriens to unge helte Jakob og Rasmus’ vej tilbage til friheden. De to børn er nemlig blevet spærret inde af en gal professor. Hver dag skal de prøve at udføre professorens vanskelige eksperimenter – lykkes de med at udføre eksperimentet, åbner der en dør, som forhåbentlig vil føre dem ud i friheden.

13. Northpole
Nordpolen, som er julemandens magiske hjem, er vokset til en kæmpe by, som drives af den magiske juleglæde fra alle mennesker i hele verden. Men i takt med at menneskene får alt for travlt til at glæde sig over julen og nyde højtiden sammen, er byen ved at løbe tør for glæde og nærmer sig derfor sin undergang. Se med og find ud af hvem der kan hjælpe med at redde julens elskede traditioner…