Acer er ude med et ny mus kaldet Predator Cestus 500. Den er en yderligere udvidelse af Acers dedikerede gaming sortiment der markedsføres under navnet Predator. Mus er som andet udstyr til gaming noget som er højt specialiseret. Der findes FPS mus, MMO mus, RTS mus og helt generelle mus for alle der har svært ved at vælge. Derfor er Cestus 500 faktisk en dejlig afveksling.
Har du ikke gjort dig klart hvad du ønsker af en mus, så vælger langt de fleste en helt generel mus uden særlige features. Der er også et godt udgangspunkt som ofte giver en prisbillig mulighed for at komme i gang. Senere kan du så vælge noget som er mere specialiseret. Vil du gerne vælge noget med en bedre kvalitet af kontakter, materialer og optisk sensor så bliver det lidt vanskeligere. Her passer Acers Predator Cestus 500 perfekt. Den har kvalitets kontakter, en optisk sensor på 7200 DPI og endda 3 zoner med belysning.
I stedet for at være en generisk kontor mus så er det en dedikeret gamer mus. Materiale kvaliteten er lavet så den egner sig til lang tids brug. Den har 8 programmérbare knapper hvor du kan have forskellige opsætninger gemt i den indbyggede hukommelse. Den er symmetrisk og dermed lige god til højre- og venstrehåndede. Som noget rigtigt smart så er der inkluderet 4 sideplader, 2 til hver side, hvor den ene har en støtte mens den anden følger musen form. Pladerne holdes på plads af magneter og skiftes let når du har behovet. Uanset hvilket greb du foretrækker så kan musen tilpasses som det er komfortabelt. Protip: Husk at fjerne plasticfilmen som beskytter glidefladerne på bunden.
Der er også mulighed for at vælge hvor hård du skal trykke på de to primære knapper på musen. Der findes en tung (markeret med 50) og en let (markeret med 20) indstilling med omskiftere på bunden af musen. Acers selv angiver at mange FPS spillere foretrækker den lavere tryk vægt mens RTS spillere generelt ønsker en lidt højere modstand i trykket. Du kan faktisk vælge hver knap individuelt hvis du synes det passer bedre. Som jeg forventer af produkter i denne klasse har den stofkabel og guldkontakter til USB stikket.
Skal du udnytte musens fulde potentiale så skal du hente app’en QuarterMaster. Her kan du vælge hvilken funktion den enkelte knap skal have. Du kan også vælge poll raten, som er hvor mange gange i sekundet der skal sendes information til PC’en og DPI’en, som er hvor følsom musen skal være. Du kan også tilpasser lyset i de enkelte zoner. Da musen kan lagre forskellige opsætninger så er det smart at vælge en forskellig farve til den enkelte. Når du så skifter mellem opsætningerne så kan du ud fra farven afgøre til hvilken opgave den passer. Når du kan lagre opsætningerne betyder også at musen er til at tage med på farten uden at bekymre sig om at driversoftwaren skal med. Der medfølger også en lille pose til at beskytte den under transport.
Jeg bliver ofte spurgt til råds om gaming udstyr og noget af det svære er at anbefale en mus til nye gamere. Her synes jeg at Acers Predator Cestus 500 både har kvalitet og fleksibilitet uanset hvad du spiller. Indtil du finder du din favorit genre så kan Cestus 500 tilpasses uden at det er musen som bliver det svage led. Samtidig får du med QuarterMaster en velfungerende app uanset om du ønsker at tune DPI, poll rate og knapper til specifikke spil eller lave den mest imponerende lyseffekt. Acers Predator Cestus 500 giver alle der ønsker en allround gamer mus både kvalitet og fleksibilitet.
Du henter QuarterMaster app’en her: